Hjælp med at gøre verden klimaklar
Folkekirkens Nødhjælp
kaster næstekærligheden på klimaet, ved den årlige sogneindsamling søndag
den 10. marts 2019. Som indsamler kan du klæde verden på til
klimaforandringerne.
Du kan skære ned på oksekødet, sortere dit affald og droppe flyrejsen – men
hvor meget forskel kan du egentlig gøre
ene mand eller kvinde? Godt spørgsmål. Det er let at føle sig magtesløs, når vi
gang på gang hører om klimaforandringernes konsekvenser. Men her er enchance for at gøre noget, der virkelig
nytter.
Klædt på til
klimaet
I år er Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling dedikeret til de
klimaforandringer, som rammer os alle sammen. Men som rammer særligt stærkt i
verdens fattigste lande. Her er man ikke nær så godt klædt på til det nye
klima, som vi er i Danmark. Man mangler kloaksystemer, der kan aflede vandet
ved oversvømmelser. Man mangler broer, der kan bringe folk i sikkerhed. Mangler
vand, når tørken tømmer depoterne. Mangler mad, når ressourcerne slipper op.
Klimaforandringer er en af hovedårsagerne til, at 821 millioner mennesker –
svarende til hver niende verdensborger – sulter. Og at tallet er på vej op.
Den gode nyhed er, at løsningerne findes. Vi kender dem. Og vi har brug for
dig.
Som indsamler er du med til at samle ind til broer, diger og flugtveje, der
kan udgøre et værn mod katastrofer. Du er med til at samle ind til rent
drikkevand og mad, der kan overleve tørken. Du er med til at klæde verden på
til klimaforandringerne. Og du er ikke alene. Du er én ud af tusindvis af
indsamlere, der står sammen om verdens nok vigtigste sag.
Tilmeld dig som
indsamler på Blivindsamler.dk eller lokalt til indsamlingsleder hellegram@ishoejby.dk
Forhåbentlig kan vi også i Torslunde sogn være med til at gøre verden
klimaklar ved indsamlingen den 10. marts 2019. Vi håber at se så mange
frivillige som muligt til den altid hyggelige indsamlingsdag hvor vi mødes ved
præstegården på Torslundevej 147 kl 10 (evt. senere) . Unge som ældre kan
deltage og ruternes længde afpasses efter om man har klapvogn eller cykel med,
følges ad eller måske helst vil sidde eller stå foran den lokale Netto.
Alle bedes lægge penge frem eller være klar til mobilpay når indsamlere
banker på døren imellem kl 10 og 14 denne søndag. Selvom sognet er et af
landets mindste har vi en stærk tradition for at bidrage til landsindsamlingen.
Forhåbentlig bliver vi også i år så mange frivillige at det er muligt at nå ud
i alle kroge.
Vel mødt og på forhånd tak for enhver hjælp,
Helle Gram, Tlf. 5133 0702