Som det efterhånden er mange bekendt, undersøger TDC NET i øjeblikket muligheden for at udrulle Fibernet i Ishøj kommune. Etableringen vil være gratis, hvis der er tilstrækkelig mange, der positivt viser interesse for projektet. Derfor er det vigtig at netop din husstand viser interessen aktivt.
Du kan læse her hvordan du forholder dig – Jo før jo bedre:-)
Vi har været i kontakt med Hofor angående vandværksengen i den vestlige end af byen og fået følgende dejlige svar:
Ja, det er rigtigt at HOFOR er i gang med at projektere renoveringen af Thorslunde kildeplads på vandværksengen. Indvindingen på kildepladsen blev lukket i 1948, men nu er der altså mulighed for at få den i drift igen.
Der er slået 3 boringer på området, som alle tænkes monteret i hver sit boringshus på ca. 3 m2. De 3 boringshuse vil være tilsvarende de grønne boringshuse der er placeret på Solhøj kildeplads ca. 1 km øst for Thorslunde by mod Reerslev.
Det gamle pumpehus fra 1908 på vandværksengen er det oprindelige tilslutningspunkt mellem ledningen fra Solhøj kildeplads og indvindingsanlægget på den gamle Thorslunde kildeplads. Huset vil ikke blive revet ned.
Huset vil i fremtiden formentlig blive brugt til at samle vandet fra Solhøj kildeplads med vandet fra Thorslunde kildeplads. Men selvom HOFOR ikke skulle få brug for huset, så vil det ikke blive revet ned. Sammen med det fredede Værket ved Thorsbro, fortæller det historien om nogle af de tidlige industrielle vandindvindingsanlæg til København.
Sammen med Borgmesteren, teknisk udvalg og embedsmænd fra kommunen indbyder Bylauget dig hermed til officiel indvielse af Torslundevej. Det foregår på den lille plads foran kirkegården, hvor jeg ruller min grill på plads og straffer nogle pølser:-) Der vil selvfølgelig også også være lidt til ganen.
Det er nu til at se enden på de omfattende arbejder på Torslundevej. De fleste har været MEGET tålmodige og arbejdet er – så vidt jeg er orienteret – i det store hele foregået i god ro og orden.
Der er ikke længere biler parkeret på cykelstien, så den kan også komme til sin ret og være til gavn for skolebørn og andre. For en god ordens skyld, skal jeg nævne at stien med tiden bliver rød i takt med at den slides.
Det hele skal fejres og vi har inviteret Borgmesteren i samme anledning. Det foregår:
Torsdag den 5. oktober kl. 16:30 ved Kirken
Her vil vi sammen med kommunen være værter for en lille snack (formentlig en pølse!) og vi håber at så mange som muligt har lyst til at mødes.
Nedenfor har jeg vedhæftet den seneste tidsplan for færdiggørelse af Torslundevej, og vil i den anledning knytte at par kommentarer til projektet.
I sidste uge brugte jeg godt en time sammen med Tommy fra kommunen, formanden for byggeprojektet samt en brolægger. Formålet var at gennemgå og planlægge hvad der skal ske med de berørte ind/udkørsler til Torslundevej. Generelt kan jeg sige at projektet er ret generøs i forhold til at opgrave og reetablere indkørslerne, så alle får en fornuftig rampe at komme ud på. Cykelstiens niveau er hævet og nogle vil derfor ikke have mulighed for at afvande deres forhave ud mod vejen som tidligere. For en god ordens skyld skal det nævnes, at det aldrig har været tilladt at afvende ud mod offentligt areal – man skal populært sagt, tage hånd om sit eget vand på egen grund.
Cykelstierne bliver gjort helt færdig i år, med slidlag und alles. De bliver færdiggjort med rød asfalt.
Der bliver etableret hævede flader ved de to byporte, ud for Torslunde Bygade x2, ved Ellekilde samt ved Smedeengen.
Selve vejen bliver rettet op således at vandet ved store mængder kan nå renderne, men slidlaget bliver først lagt på næste år af hensyn til mulige sætninger i vejkassen.
Der bliver lavet 5 chikaner/indsnævringer i form af plantekasser (nej, vi ved ikke hvilke planter). Der bliver ikke i første omgang lavet bump (eller hævede flader) ud for disse. Det er med i projektet, men man vil gerne afvente trafikforholdene, samt sætninger i vejen.
Kommunen vil forestå snerydning på cykelstierne.
Rent teknisk håber vi at cykel/gangstierne får status af netop cykelsti. Det vil nemlig betyde, at man automatisk ikke må parkere på dem. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil vi alligevel ansøge om parkeringsforbud på cykelstierne gennem hele byen. Det er VIGTIGT at byens borgere IKKE parkerer på cykelstien. Ikke kun fordi det er ulovligt, men fordi det skaber en masse farlige situationer for cyklisterne, der i givet fald skal siksakke udenom de parkerede biler. Vis hensyn og respekt for dem der cykler – det er også en skolevej for mange små.
Det er tydeligt, at nu hvor afspærringer og de fleste maskiner er væk fra Torslundevej, er der mange der slår gækken løs og kører alt for hurtigt. Det er stadigvæk er 40km zone og selv små overskridelser vil give alvorlige bøder og hak i kortet. Jeg ved fra pålidelig kilde, at Vestegnens færdselspoliti på forhånd har arrangeret en ekstra stor julefrokost, ved udsigten til de bøder der kan kradses ind på Torslundevej. Spøg til side, der vil helt sikkert blive fuldt op med hastighedkontroller og jeg regner selvfølgelig med, at specielt byens borgere, går foran og viser det gode eksempel i forhold til at overholde fartbegrænsningen gennem byen.
Sæt i øvrigt et kryds i kalenderen fredag eftermiddag den 13. oktober hvor der vil være indvielse af Torslundevej. Borgmesteren forventes at klippe en snor og mon ikke han medbringer en pølse i anledning af valgåret.
Hvis Du/I skulle have spørgsmål til ovenstående kan jeg som altid kontaktes på torben@mandrupsoftware.dk.
Jeg skylder en opfølgningen på miseren omkring vandrenderne på Torslundevej. Jeg har været i tæt dialog med kommunen omkring muligheden for at få sat render i chausse i stedet for beton, samt en forklaring på hvorfor det ikke blev som på Borgermødet (Bystævnet) sidste år. Med kursiv nedenfor er ridset op, hvorfor forløbet ændrede sig. Bylauget har modtaget dokumentation for merprisen, men den er ikke offentlig tilgængelig.
Nederst finder du den senest tidsplan for projektet, som vist nok stadig holder vand (om jeg så må sige). Lige nu undersøges muligheden om farvede fortove kan holdes indenfor det afsatte beløb.
Den 6. marts 2016 blev der afholdt borgermøde om projektet på Torslundvej.
Her præsenterede rådgiveren projektforslaget med to enkeltrettede fællesstier med en bredde på 1,7 m i begge sidder af vejen adskilt af en vandrende med 4 rækker brosten (b=0,65m).
Af mine noter fra borgermødet fremgår det, efter ønske fra de fremmødte, at vi skulle undersøge om det var muligt at sætte en kantsten mellem kørebanen og cykelstien af hensyn til trafiksikkerheden.
Hvis vandrenden skulle erstattes med en kantsten ville det betyde at samtlige overkørsler skulle højdereguleres +20-25 cm, hvilket flere steder ikke var muligt.
Dem 14. marts 2016 modtager vi en trafiksikkerhedsrevision, der anbefaler at fællesstierne etableres med en minimumsbredde på 1,8 m, som vi vælger at følge. På den baggrund bliver vi nødt til at reducere bredden af vandrenden med 10 cm i begge sider, så vandrenden får en bredde på 0,55 m.
Valg af materialer er sket under detailprojekteringen ud fra ovenstående og projektet er udbudt med en afvandingsrende i insitustøbt beton langs Torslundevej i begge sider af vejen, da det udførelsesmæssigt ikke er optimalt at etablere en vandrende på 0,55 m i brosten eller i 3 rækker.
En afløbsrende med 5 rækker chaussésten, som vi kender det fra strandområdet, er udbudt som option.
Merprisen for en chausséstensrende er af den vindende entreprenør prissat til kr. 870.000, som ikke kan holdes indenfor bevillingen på de 11 mio. kr.