Alle indlæg af Adam Lebech

Bylaugets slagplan 2022

Bylauget har holdt arbejdsdag, og vi har nu udarbejdet et slagplan for det videre arbejde. Slagplanen består af 7 spor:

1. Samlet infrastrukturplan

2. Spændstigt fællesskab

3. Skønne byrum

4. Skarp kommunikation

5. Stærkt bylaug

6. Smart samarbejde

7. Store tanker

Til hver af de 7 spor i slagplanen er knyttet et idékatalog med alle jeres og bylaugets idéer. Vi ved endnu ikke, hvilke idéer vi kaster os over, men det afklares på de kommende møder i bylauget. Slagplanen med idékataloget kan ses nedenfor. Tryk på billedet for at se planen i stort format. Tak for alle jeres mange gode input. Det er ikke alle idéer, der vil blive taget fat på, men ting kommer til at ske.

Planen kan også hentes som pdf her.

Referat af bystyremøde 18-10-2021

Referat af bylaugsmøde

Dato:           18.10.2021

Tidspunkt:   kl. 20.30 – 21.30

Sted:           Teams

Deltagere:   Dorte, Ole, Bjarke, Kirsten, Morten, Helle

  • Opgaver der skal tages action på er markeret iht. farvekoderne herover for den, som har opgaveansvaret.
  • Fælles opgaveansvar er markeret med denne muntre farve.

Status på vælgermødet

  • Stor opbakning fra kandidaterne; alle kommer undtagen SF.
  • Stig har styr på det hele herunder lydanlæg.
  • Stig har fikset omdeling af flyer.
  • Charlotte La Cour er briefet på debatemner udvalgt på sidste bylaugsmøde.
  • Agenda er afklaret og Kirsten har fremsendt den til kandidaterne i skrivende stund.
  • Ole forsøger at få fat i TV Ishøj.
  • Mødet livestreames. Planlægges nærmere på selve mødedagen.

Status på bylaugets nye Facebookside:

  • 145 besøg og 42 likes/følgere.
  • Kirsten er pt. sideadministrator; alle i bylauget kan blive tilføjet som administratorer.
  • Alle opfordres til at gå ind på siden og invitere relevante Torslundere med om bord.
  • Kirsten arbejder sammen med Adam på at koble hjemmesiden med den nye Facebookside
  • Dorte/Kirsten fremgraver indsamlede mailadresser fra tilmeldingsmodulet på hjemmesiden, når Dorte i øvrigt har fået overblik over medlemsbasen (se herunder).

Livestreaming af Offentlige Foredrag i Naturvidenskab fra Aarhus Universitet

  • Første foredrag afvikles den 9. november i Konfirmandstuen som er booket fra kl. 18.00
  • Information om foredragsrækken kan findes her: https://ofn.au.dk/sted/.
  • Bjarke fikser løsning med laserprojector på forsøgsbasis.
  • Vi mødes kl. 18.15 og forbereder/stiller op og laver kaffe.
  • Fælles oprydning kl. 21.00.
  • Kirsten fikser opslag på FB-gruppen.

Status på bylaugsmedlemmer

  • Dorte danner sig overblik over medlemsbasen, efterhånden som hun får overblik og adgange på plads.
  • Helle tilbyder hilse-på-besøg til byens tilflyttere, så de kan blive integreret i fællesskabet – evt. i form af medlemskab i bylauget.

Planlægning af kickoff-møde for det nye bylaug (strategiplan uden for meget strategi!)

  • Mødet afholdes søndag den 28. november kl. 10-13.30 hos Helle.
  • Helle planlægger brunch og uddelegerer hvad vi hver især skal medbringe.
  • Bjarke giver en melding om, hvorvidt han kan være mødedirigent baseret på hans erfaringer med en velafprøvet strategimodel. Alternativt bliver det Morten/Kirsten.
  • Kirsten fikser opslag på FB-gruppen om input fra Torslundeborgerne.
  • Emner som skal bæres med til kickoff-mødet:
    • Helle: fokus på det vi hver især brænder for.
    • Ole: eventkalender som giver overblik over bylaugets arrangementer.
    • Kirsten: action frem for planer.

Ny Facebook-side for Torslunde Bylaug

Så er der nyt for følgerne af Torslunde på Facebook. Torslunde Bylaug har oprettet en ny Facebook-side med nyt, spændende og uhørt fra bylauget. Opslagene på siden vil ofte blive delt på Torslunde Landsbys “almindelige” Facebook-side, og vil også være at se her på bylaugets hjemmeside torslunde.dk. Links til den nye side på Facebook kan ses i menuen til højre.

Nye mail-adresser til nyhedsbrevet

En del har fået nye mail-adresser, særligt fordi mange af de adresser, der ender på @ishoejby.dk ikke fungerer mere. Hvis du er en af dem, der ikke mere har adgang til din gamle mail og derfor ikke får tilsendt nyhedsbrevet, skal du bare indtaste din nye mail-adresse under tilmelding til nyhedsbrevet i menuen til højre.

Termotøjsvælgermøde i Torslunde

Som optakt til kommunalvalget den 16. november inviterer Torslunde Bylaug til termotøjs-vælgermøde den 28. oktober fra kl. 19.30 – 21.00. Termotøjet er vigtigt: mødet afholdes i den gamle vandværksbygning, hvor der er både koldt og plads til store tanker. Du får mulighed for at møde de lokale spidskandidater fra de politiske partier. Charlotte La Cour fra byen er ordstyrer, så skarpe spørgsmål er velkomne. Der bydes på kaffe undervejs. Der er parkering langs alléen (på marken) op til vandværket. Vel mødt.

Referat af bystyremøde 04-10-2021

Referat af bylaugsmøde

Dato:           04.10.2021

Tidspunkt:   kl. 19.30 – 21.00

Sted:           hos Kirsten

Deltagere:   Niels, Dorte, Ole, Bjarke, Kirsten, Morten

  1. Ultrakort gennemgang af bylaugets igangværende sager v. Niels

Niels nævnte følgende sager; dels igangværende og dels mulige nye sager:

  • Vælgermøde
    • Kontakt til andre bylaug i kommunen
    • Sagen om byjorden
    • Genoptagelse af regelmæssige møder med kommunen (efter corona)
    • Udvikling af stisystemet omkring landsbyen
    • Omlægning af Lille Vejleå
    • Trafikundersøgelse; mange kører for stærkt
    • Mosters Hus; det forfalder og skæmmer byen
    • FB-gruppen; kan bylauget få tildelt en rolle som administrator?
    • Den nye lokalplan
    • Udvikling af byens fællesskab
    • Byen som grundejerforening
  • Aftale om fremtidig kommunikation – hvilke kommunikationsplatforme?
    • Der kommunikeres internt i bylauget via mail.
    • Kirsten spørger Bente om administratoradgang til byens FB-side.
  • Planlægning af vælgermøde:
    • Fastsættelse af sted og dato: den 28. oktober kl. 19.30 – 21.00 i vandværket.
    • Stig/vandværksforeningen hjælper med opstilling af stole, kaffe, lydanlæg.
    • Kirsten udarbejder flyer til omdeling. Stig styrer omdeling af flyer.
    • Kirsten inviterer kandidater.
    • Kirsten laver opråb på FB og på bylaugets hjemmeside.
    • Charlotte La Cour er ordstyrer. Kirsten briefer om emner.
  • Fastlæggelse af mødedatoer for bylauget frem til næste bystævne i marts.
    • Kirsten udsender Doodles med datoforslag til 2 møder:
      • kick-off-møde med langsigtede planer for det nye bylaug.
      • praktikmøde med aktiviteter på den korte bane, herunder planlægning af kick-off-møde og involvering af byens borgere i bylaugets fremtidige arbejdsplan.
  • Forslag/ønsker til “Bylaugs-kickoff-møde” hvor vi drøfter planer for det fremtidige arbejde.
    • Mødet planlægges på næste praktikmøde.
  • Plan for gennemgang/ajourføring af bylaugets hjemmeside.
    • Indholdet på bylaugets hjemmeside er gennemgået og sorteret for nyligt.
    • Nye bymænd (Morten, Dorte, Bjarke) sender portrætfoto til Kirsten til hjemmesiden.
  • Drøftelse af livestreaming af foredrag fra Århus Universitet i konfirmandstuen.
    • Der er enighed i byrådet om at vi skal afvikle foredragene i en forsøgsperiode.
    • Kirsten forhører sig om WIFI-adgang i konfirmandstuen og om adgang til at låne konfirmandstuen på de relevante datoer.
    • Bjarke skruer gearet sammen på foredragsdagene.
  • Eventuelt.
    • Dorte styrede igennem diverse administrativt dims forbundet med de nye bymænds adgang til banken osv.

DN-årsmøde og fokus på strandparken

DN Vallensbæk-Ishøj holder årsmøde tirsdag den 5. oktober. I forbindelse med årsmødet vil landskabsarkitekt Laura Freyberg og naturfaglig medarbejder Rune Byrnak-Storm fra Strandparkens sekretariat fortælle om arbejdet med naturpleje og drift i Strandparken. Her vil man kunne høre, hvad der gøres for at tilgodese padder, orkideer og fugle. Desuden vil de fortælle om, hvilke metoder der anvendes til naturpleje og hvordan invasive arter bekæmpes. De vil undervejs vise små filmklip fra arbejdet i Strandparken. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Mødet om plejearbejdet i Strandparken begynder kl. 19. 

Derefter er den mere formelle del af

Årsmødet fra kl. 20 med årsberetning og valg til bestyrelsen, hvortil der er ledige pladser for medlemmer af DN.

Der er offentlig adgang til hele mødet. Kun DN’s medlemmer i Vallensbæk og Ishøj kommuner har stemmeret ved årsmødet.

Bedste hilsener fra Johnny P. Torslunde Bygade 24. (pt. formand for lokalafdelingen indtil på tirsdag d. 5. okt.)

Bystævne 2021

Efter halvandet års pause på grund af corona blev der den 26. september holdt bystævne igen i Torslunde Bylaug. Torben Mandrup takkede af som oldermand og blev takket for sin indsats i bystyret siden 2007 og som oldermand siden 2012. Kirsten Nymann blev valgt som ny oldermand på mødet. Referatet af bystævnet 2021 kan læses her.

Afgående oldermand Torben Mandrup aflagde beretning
Charlotte La Cour styrede slagets gang som dirigent

borgermøde om Lokalplan for torslunde 27/2 kl. 17

Ishøj Kommune har inviteret til borgermøde og workshop om det kommende lokalplanforslag for Torslunde Landsby. Mødet afholdes d. 27 / 2 kl. 17.00 – ca. 19.00 i konfirmandstuen ved Torslunde kirke. Kommunen har udsendt et brev til husejere i Torslunde, som kan ses nedenfor, hvor der også står, hvordan man tilmelder sig mødet.

******************************************************

Invitation til borgermøde og workshop om det kommende lokalplanforslag for Torslunde Landsby

Ishøj Kommune vil gerne invitere til møde og workshop om det kommende lokalplanforslag for Torslunde Landsby. Mødet afholdes inden lokalplanforslaget er udarbejdet, og der er derfor mulighed for at komme med input og forslag til, hvilke forhold, der vigtige at få indarbejdet i forslaget. Lokalplanen fastlægger blandt andet bestemmelser om udstykning, krav til ny bebyggelse samt krav til bevaring af bygninger og beplantning. Lokalplanen vil afløse
lokalplan 1.15 Torslunde Landsby og omfatte samme område.

På mødet vil der blandt andet orienteres om baggrunden for en ny lokalplan og om den kommende lokalplanproces. Planværkstedet, som arbejder med by- og landskabsplanlægning vil fortælle om hvordan man kan arbejde med kulturarv og hvilke vigtige karakteristika de ser i Torslunde Landsby.

Mødet afholdes d. 27 / 2 kl. 17.00 – ca. 19.00 i konfirmandstuen ved Torslunde kirke

Program

  • Borgmester Ole Bjørstorp byder velkommen
  • Oplæg v. Ishøj Kommune om baggrund for lokalplan og lokalplanproces
  • Oplæg v. Planværkstedet om landsbyens karakter og kulturarven i landsbyerne
  • Pause med sandwich og vand
  • Workshop med temaer
  • Opsamling i plenum
  • Tak for aften

Du/ I bedes tilmelde jer senest den 24. februar på mail til jjaco@ishoj.dk.
Med venlig hilsen
Joan Jacobsen
Byplanlægger