Århus Universitet er gode til at få viden ud til folket og en af
måderne er ved at sende forelæsninger/foredrag om naturvidenskabelige emner
live fra auditoriet til ca 200 steder i Danmark, så over 10.000 personer kan
følge med fra skolebænken i små biografer, biblioteker og forsamlingshuse mm.
Vi er netop blevet vært, og har generalprøve på konceptet i
Ingunns atelier tirsdag 12. nov.
Emnet er: Hvordan is og vand dannede Danmark.
Vi begynder med lidt hjemmelavet mad kl 18.
Selve foredraget begynder kl 18.45.
Tilmelding er nødvendig, idet vi kun kan være 45. Det koster 50 kr
hvis du vil deltage i fællesspisningen. Foredraget er gratis.
Tilmeld dig på 27631666 eller
20840563 eller j.thulesen@live.dk. Husk
at oplyse om du spiser med (betaling på mob.pay 20840563 eller kontant).
Du kan finde mere oplysning om konceptet på www.ofn.au.dk
Hermed inviteres alle til høstfest d. 19. august 2017 på Håberdetgård.
Vi starter kl. 16 og etablerer festen sammen. Festen begynder når vi har stillet borde og pavillon og andet op.
Der bliver tilberedt kød og fisk på grillen og øl/vand/vin kan købes.
Hvis du /I vil med skal I:
Melde jer til på: nibe@lejre.dk senest d. 11. august
Medbringe tilbehør til den fælles buffet og evt. egne drikkevarer
Medbringe dug, bestik, tallerkner, glas…..
Betale 50 kr. pr. voksen (børn under 12 gratis) – betales på dagen
Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.
Venlig hilsen Niels, Charlotte, Jens og Anne-Mette
Gennem lokalafdelingen i Ishøj Mandag den. 10 oktober kl.9.30 til 11.30 2016
Når efteråret og vinteren nærmer sig, så bliver det også sæson for influenza. Men du kan forebygge influenza og de alvorlige følgesygdomme ved at blive vaccineret og ved at passe godt på din krop. I en årrække har Ældre Sagen sammen med Danske Lægers Vaccinations Service A/S, som en af spillerne på markedet, stået for influenza vaccinationen af ældre medborgere i hele Danmark. Influenzavaccinationen på Torsbo Plejehjem er rettet mod beboerne på plejehjemmet samt alle borgere i Ishøj og Torslunde landsby og det omliggende opland i den del af Ishøj Kommune samt den tilstødende Tåstrup kommune. Hvis du enten er fyldt 65 år, førtidspensionist, har en kronisk sygdom, eller på anden måde er i en risikogruppe, er vaccinationen gratis. Du kan via Ældresagen i Ishøj få vaccination gratis på ovennævnte dag den 10. oktober. For andre end nævnte grupper, der ønsker at blive vaccineret, skal man selv betale. Skal du selv betale og er medlem af Ældresagen, får du rabat på vaccinationen.
Vi har med dette nye tiltag forsøgt at dække et område i kommunen, der har været noget forsømt, hvad muligheder for influenzavaccination angår, og vi håber, at rigtig mange vil gøre bruge af dette tiltag på Torsbo Plejehjem.
På Ældresagen i Ishøjs vegne September 2016 Mogens Elbek m.elbek@ishoejby.dk Tlf.: 2197 2695
Jeg indbyder dig hermed (igen) til at gå på havevandring i Torslunde søndag den 14. august kl. 13:00. Vi har haft et tilsvarende arrangement de seneste år og det har været RIGTIG hyggeligt.
Idéen med dagen er, at alle os, der er interesseret i vores have, kan lade os inspirere af hinanden. Vi søger derfor folk, som vil stille deres have til rådighed i 20-30 min denne dag, så kan vi alle komme indenfor hos hinanden. Vi bor selv på Torslunde Bygade 33 og vil selvfølgelig være på listen. Du kan både deltage som ‘udstiller’ eller bare som deltager i vandringen, hvis du kan nikke genkendende til nogle af de her:
Jeg/Vi interesserer mig for haven og være gerne have inspiration fra andres have
Jeg/Vi har et konkret projekt/idé i haven vi gerne vil have inspiration til at få løst
Jeg/Vi vil gerne bytte planter med andre i Torslunde
Jeg/Vi er vildt stolt af vores have og vil gerne vise den frem!
Jeg/Vi har Torslundes smukkeste rose, den skal I bare se!
Jeg/Vi aner ikke hvad vi skal lave den 14. august og synes det lyder rigtig hyggeligt!
Skriv i kommentarerne til dette indlæg, om du vil deltage som udstiller og blot deltager i vandringen, eller send en mail til mig på torben@mandrupsoftware.dk, så følger jeg op på deltagerlisten og lægger en plan for eftermiddagen.
Den årlige indsats for at forskønne vores dejlige by og hvor du kan virkelig kan gøre en forskel. Og nej, det handler ikke om at naboen eller ægtefællen ikke lever op til forventningerne, men om alt det tilfældige skrald der fylder op langs veje og stier. Arrangementet forestås af Danmarks Naturfrednings Forening og støttes fra Bylauget med sodavand til de fremmødte. De foregår på
Der er fastelavnsgudstjeneste i Torslunde kirke søndag den 7. februar kl. 13.00. Landsbyernes Børnekor medvirker med sange og flotte kostymer.
Torslunde Menighedsråd og Torslunde Bylaug holder derefter tøndeslagning ca. kl. 13.30 på præstegårdspladsen og kåring af kattekonge og dronning.
Der vil være varm chokolade og fastelavnsboller. I må meget gerne tilmelde jer snarest til organist Lars Grangaard på mail: torslundekirke@gmail.com eller tlf. 3886 2035 så vi ved nogenlunde hvor mange fastelavnsboller vi skal handle ind til.
Torslunde Menighedsråd og Torslunde Bylaug står sammen om dette arrangement.
Når der i Torslunde den 13. marts sendes frivillige indsamlere på gaden ved den årlige landsdækkende Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp, er fokus på verdens fattigste kvinder. Mange af dem er lige nu på flugt.
80 % af verdens næsten 60 mio. flygtninge er kvinder og børn. Når samfund bryder sammen, og kvinder og piger tvinges på flugt, er de meget sårbare. Familien og de netværk, som gav tryghed hjemme i lokalsamfundene, er brudt sammen. Familier er spredt, klaner brudt op, og kvinder uden familiens beskyttelse er i stor risiko for voldtægt og andre former for vold.
Også i flygtningelejrenes relative sikkerhed er kvinder og piger sårbare. I en flygtningelejr er man fange i sit eget liv. Alt sættes på pause, og det eneste, man kan gøre, er at vente. Vente på løsninger på konflikter, man ingen indflydelse har på. Konflikter, der måske slet ikke er udsigt til løsning på overhovedet.
Håbløshed og frustration, mangel på mad, uddannelse og muligheder fører ofte til konflikter og overgreb i lejrene, og mange synker hen i apati og mister troen på, at det nytter at gøre en indsats.
En historie blandt mange
100.000 menneskers liv er sat på ‘hold’ i Za’atari flygtningelejren i Jordan. 100.000 syrere venter på at komme hjem.
Salam på syv år har ventet i Za’atari i næsten tre år. I 2013 blev livet i Syrien så farligt, at 20 af familiens kvinder flygtede til Jordan med børnene, mens mænd og fædre blev tilbage for at kæmpe.
Selv om Salam ofte smiler, savner hun livet i Syrien. Mest af alt savner hun sin far. Han blev arresteret og forsvandt sporløst for mere end tre år siden. Hun savner også sin storebror, der faldt i kamp mod de syriske regeringstropper.
Salam er startet i første klasse i en af lejrens skoler. Hun aner ikke, hvordan hendes liv vil forme sig, men på trods af de hårde odds har hun klare planer for fremtiden. Hun vil være lærer.
Det er bl.a. piger som Salam og hendes familie, Folkekirkens Nødhjælp ønsker at hjælpe ved årets sogneindsamling.
Så længe Salam kan gå i skole og der er håb om en bedre fremtid, bliver familiens kvinder og børn i Za’atari flygtningelejren i Jordan. Der er brug for hjælp i nærområderne for at sikre de mange flygtninge et værdigt liv.