TA’ MED PÅ HAVEVANDRING

Ta’ med på endnu en af Torslunde Bylaugs nye havevandringer, som har til formål at inspirere os alle til, hvordan vi kan øge biodiversiteten i vores private haver. Samtidigt får du mulighed for at få et kig ind i nogle af Torslundes mange smukke og hyggelige haver.

Dette er den anden havevandring og den afholdes tirsdag den 13. maj kl. 19.30 med start hos Ragnhild og Uffe på Torslundevej 103B. Derfra går vi ad stien langs Lille Vejleå til Præstemosen for at høre nattergalen synge. Vi fortsætter op over marken til Kirsten og Karsten for at se den nygravede sø, som der nu er kommet vand i. Hvis du synes, det er for langt at gå, kan du tage din cykel med.

På denne havevandring har vi ikke deltagelse af kloge folk fra kommunen, så vi skal give hinanden inspiration til, hvordan vi alle kan bidrage til mere biodiversitet i vores private haver.

Meld dig til havevandringen ved at skrive en mail til bystyre@torslunde.dk. Skriv også gerne, hvis vi må besøge din have på en af de kommende havevandringer.

BYSTÆVNE 2025: UPDATE

Hermed en update forud for bystævnet på næste søndag:

1. Husk tilmelding:

Meld dig til bystævnet senest mandag den 10. marts ved at skrive til bystyre@torslunde.dk. Bystævnet afholdes søndag den 16. marts kl. 13 i Konfirmandstuen. Og husk at du skal være medlem af Torslunde Bylaug for at deltage på bystævnet. Du kan melde dig ind ved at skrive til bystyre@torslunde.dk.

2. Bystyret fremsætter forslag om vedtægtsændring:

Bystyret foreslår en vedtægtsændring, som skal sikre, at vores vedtægter lever op til Nordea-fondens – og lignende fondes – krav, så vi har mulighed for at søge fondene om penge til eventuelle fremtidige projekter.

Nordea-fonden stiller krav om, at de foreninger, som fonden støtter, har et punkt i deres vedtægter om, hvad der skal ske med foreningens formue i tilfælde af foreningens opløsning.

Bystyret foreslår derfor følgende vedtægtsændring:

Tilføjelse af ny §16: Bylaugets formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i §1.1 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål.

3. Du kan stille op til valg til bystyret:

På bystævnet er der valg til bystyret. Bystyret varetaget bylaugets løbende aktiviteter og afholder 4-8 møder i løbet af året. Bystyret opfordrer alle, der har interesse i byens ve og vel til at stille op. Følgende medlemmer af bystyret er på valg i år:

Dorte Gadeberg; skatmester – modtager genvalg

Morten Lindgren; bymand – modtager ikke genvalg

Niels Berendsen; bymand – modtager genvalg

Birgitte Hansen; suppleant – modtager genvalg

Henrik Hansen; revisor – modtager genvalg

4. Referat af seneste bystyremøde:

Bystyret har holdt møde ifm. planlægning af bystævnet. Referat fremgår her:

INDKALDELSE TIL BYSTÆVNE 2025

Bystyret i Torslunde Bylaug indkalder hermed til det årlige bystævne den 16. marts kl. 13 i Konfirmandstuen.

På bystævnet får du:
– Status på bystyrets arbejde.
– Ret til at vælge medlemmer til bystyret.
– Mulighed for at blive valgt ind i bystyret.
– Indflydelse på bystyrets arbejde.
– Vigtigt by-nyt.
– Godt smørrebrød og et glas vin.
– En snak med naboen og genboen.

Agenda:
Kl. 13.00:
1. Valg af dirigent.
2. Oldermandens beretning.
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab.
4. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
5. Valg til bystyret.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Eventuelt.
Kl. 14.15:
Bystyret byder på smørrebrød, et glas vin og hyggelig snak.

Forslag iht. pkt. 6 skal være bystyret i hænde senest 10 dage før bystævnet. Send eventuelle forslag til: bystyre@torslunde.dk.

Tilmelding:
• Kun medlemmer af bylauget har adgang til bystævnet.
• Meld dig til bystævnet ved at skrive til: bystyre@torslunde.dk.
• Eller meld dig straks ind i bylauget og deltag i byens liv ved at skrive til: bystyre@torslunde.dk.

Februar-fællesspisning

I begejstring over jeres store opbakning til bylaugets fællesspisninger, afholder vi endnu en fællesspisning, mens vinteren fortsat råder.

Kom derfor med til fællesspisning torsdag den 13. februar kl. 18 og tag del i et par timers hyggeligt samvær over et godt måltid mad på en hverdagsaften – og nyd en friaften uden indkøb og madlavning i godt selskab.

Fællesspisningerne afholdes i Konfirmandstuen og Kogekonerne står for maden. Det koster kr. 125 pr. voksen og kr. 100 pr. barn under 12 år.

Tilmeld dig ved at skrive til bystyre@torslunde.dk senest 9. februar, men tilmeld dig allerede nu, da da der er maksimalt 50 pladser, som fordeles efter først til mølle.

Vi glæder os til at se mange af jer.

NY BUS TIL TORSLUNDE

Den 29. juni 2025 får vi en spritny busforbindelse til Torslunde og Solhøj. Bussen vil køre mellem Ishøj Station og Hedehusene Station gennem Ishøj Landsby, Torslunde, Solhøj og Reerslev. Den nye bus styrker landsbyernes forbindelse til både den nye letbane og S-tog i Ishøj og til regionaltoget i Hedehusene.

På hverdage vil bussen køre mellem kl. 06 og kl. 24. I weekenden mellem kl. 07 og kl. 24. Bussen vil køre via Ishøj Parkvej, Ishøj Søvej og Arken.

Den nye busforbindelse medfører desuden en forenkling af buslinje 127, så den kører mere direkte – og dermed hurtigere – til Ishøj Station.

Vi håber, at bussen vil blive til glæde og gavn for både unge og gamle i Torslunde og Solhøj.

Fællesspisning igen-igen

Torslunde Bylaug afholder endnu en fællesspisning den 26. november kl. 18 for alle i Torslunde og Solhøj.

Fællesspisning byder ind til et par timers hyggeligt samvær over et godt måltid mad på en hverdagsaften: en friaften uden indkøb og madlavning i godt selskab.

Fællesspisningerne afholdes i Konfirmandstuen og Kogekonerne står for maden. Det koster kr. 125 pr. voksen og kr. 100 pr. barn under 12 år.

Tilmeld dig ved at skrive til bystyre@torslunde.dk senest 21. november, men tilmeld dig allerede nu, da da der er maksimalt 50 pladser, som fordeles efter først til mølle.

Vi glæder os til at se mange af jer.

Forening for landsbyen Torslunde og omegn