Alle indlæg af Torben Mandrup

Udrulning af Fibernet

Som det efterhånden er mange bekendt, undersøger TDC NET i øjeblikket muligheden for at udrulle Fibernet i Ishøj kommune. Etableringen vil være gratis, hvis der er tilstrækkelig mange, der positivt viser interesse for projektet. Derfor er det vigtig at netop din husstand viser interessen aktivt.

Du kan læse her hvordan du forholder dig – Jo før jo bedre:-)

https://ishoj.dk/ishoej-faellesantennes-brugerraad

Mhv

Torben Mandrup (På forunderligvis stadig Oldermand!)

Referat af Bystyremøde 03-03-2020

Dagsorden 03-03-2020

Deltagere: David, Niels, Helle, Wili, Nikolas og Torben

  • Økonomi
    PBS-opkrævningerne ser nu ud til at virke efter hensigten og allerede nu er der gået et større beløb end 2018 ind via kontingenter. Der er et par udeståender før regnskabet er helt klar til Bystævnet – Grundlovsfesten blandt andet. Herefter er det klar til revision og foreligges på Bystævnet af Wili, da David er ude at rejse.
    Der et forventeligt underskud, idet der er indkøbt hoppeborg i år. Ses bort fra dette indkøb er der faktisk et pænt overskud og vi har således fået stoppet tendensen med negative regnskaber.
  • Lokalplansudvalg
    Borgermødet viste hvad vi har vidst længe: Vores lille udvalg kan påvirke arbejdet med lokalplanen, men er ikke en direkte del af det pågående arbejde i kommunen. Lobbyisme i landsbyformat. Kommunen forestod mødet og styrer processen (med hård hånd). Borgermødet havde facon af en workshop, der tjener som inspiration for kommunens fremtidige arbejde. Version 0 af den lokalplan 1.15 forventes september 2020.
  • Bystævne
    • Beretning
      Emner blev gennemgået. Den fremsendes til gennemsyn før Bystævnet – Som vanligt.
    • Mad
      Torben medbringer
    • Brød
      Niels medbringer
    • Øl/Vand
      Nikolas medbringer
    • Vin
      Torben medbringer
    • Opstillinger/Afgange:
      Torben genopstiller ikke som Oldermand – Bystyret har kandidat
      Nikolas genopstiller ikke som Bymand – Bystyret har kandidat
      Wili er på valg og overvejer i skrivende stund sin stilling
  • Fibernet
    TDC undersøger i øjeblikket muligheden for at udlægge fibernet i Ishøj kommune. Såfremt 80% melder sig interesserede, vil det være gratis at få det etableret. Vi er i tvivl om hvorvidt vi er med i planerne eller om vi ligger for langt ude. Det bliver en sag for det kommende Bystyre
  • Nabohjælp
    Efter lang tids tovtrækning er det lykkedes Helle og Stig at få forhandlet fornuftige opsætningssteder for de kommende skilte (de er bestilt)
  • Torslundevej – Trafiktælling
    Vi har fået trafiktællingen, men kommunen har stadig ikke (på trods af rykkere) igangsat initiativer til at nedbringe hastigheden på Torslundevej. Der skal følges op af det nye Bystyre.
  • Eventuelt
    Vi talte om vigtigheden af at vores landsby er pæn. Der skal selvfølgelig være plads til at bygge og lave om, men vi skal forsøge at hæve det generelle billede i landsbyen. Diskussionen udsprang af et forladt hus centralt i byen, der bliver mindre og mindre pænt at se på.

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)

INDKALDELSE TIL BYSTÆVNE 2020

I henhold til vedtægterne, indkaldelse hermed til afholdelse af det årlige Bystævne i konfirmandstuen ved kirken Lørdag den 14. marts 2020 kl 14:00. Ved arrangementet er bystyret som vanligt efterfølgende vært ved et lille traktement præget af ost, pølse og rødvin. Af hensyn til indkøb beder vi Jer tilmelde Jer ved at skrive en kommentar til dette indlæg eller sende en mail Oldermanden på torben@mandrupsoftware.dk – Vel mødt:-)

I henhold til vedtægterne er dagsorden som følger (bemærk at eventuelle forslag skal være Oldermanden i hænde senest 10 dage før Bystævnet):

1. Valg af dirigent
2. Oldermandens beretning – Evt. andre beretninger fra udvalg
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
5. Valg i henhold til vedtægterne (Se §3)
6. Behandling af indkomne forslag (se §12)
7. Eventuelt



Referat af bystyremøde 16-12-2019

Deltagere: David, Ole, Helle, Nikolas, Torben og Bjarke som gæst

  • Økonomi
    Da vi har skiftet bankkonto, skal forholdet til Nets også bekræftes og det kommer på plads snarest, så David kan indkræve kontingent som vanligt.
    David har udarbejdet et nyt overblik over bankkontoen, som vi ser frem til ved aflæggelse af regnskab på det kommende bystævne.
  • Velkomstkort
    Torben har fået udarbejdet og trykt 1000 styks velkomstkort, der kan bruges ved kommende kampagner samt nye borgere i byen. De er blevet husstandsomdelt af Leila og Co.
  • Lokalplansudvalg
    Helt som ventet er det en langsommelig proces for kommunen at komme i mål med den nye lokalplan for Torslunde (1:15). Det var således planen, at version 0 skulle præsenteres ved et borgermøde i oktober/november, men dette er udskudt til januar/februar. Vi vender tilbage snarest med en dato og håber stadig på at det kan lykkes INDEN Bystævnet i marts.
    Alle ønsker fra udvalget er båret frem til de rette mennesker i kommunen og blevet taget godt imod.
  • Bystævne
    • Dato
      Datoen er fastsat til lørdag den 14. marts kl. 14 i konfirmandstuen
    • Opstillinger
      • Torben – Oldermand – Genopstiller ikke
      • Wili – Bymand – Genopstiller
      • Nikolas – Bymand – Genopstiller ikke, men vil gerne opstille som suppleant
  • Klager over skrald ved vej
    Der har været en del klager over at enkelte husstande deponerer deres eget skrald på offentligt areal. Det er naturligvis ikke tilladt og vi er i dialog med kommunen omkring definitionen og afgrænsningen af det offentlige areals udstrækning. Så snart det er på plads vil deponeret skrald blive fjernet uden varsel.
  • Torslundevej
    • Trafikmåling
      Der er foretaget en trafikmåling på Torslundevej (cirka udfor gartneriet) og hovedresultaterne er som følger:
      • Trafik er faldende (935/døgn i døgnet, 1044/døgn til hverdag)
      • Gennemsnitshastighed er over det tilladte (50% fraktil 43.9km, 85% fraktil 52.3km)
      • 20% over 50km

Tallene ovenfor er aldeles uacceptable for en vej med 40km begrænsning. Vi er i dialog med kommunen omkring løsningerne: Politikampagner kombineret med ændring af vejens beskaffenhed.

  • Rød asfalt
    Når lyset falder rigtigt(!) begynder det røde tilslag i asfalten på cykelstierne at skinne igennem – men men men, det er slet ikke nok og vi har opfordret kommunen til at feje stierne med stålbørster for at fremskynde processen.
  • Eventuelt
    • David er fortsat bekymret for udkørslen fra stikvejene til Torslundevej.
    • Vi diskuterede muligheden af at etablere Torslunde Bylaug som en ’rigtig’ grundejerforening, med henblik på et stærkere sammenhold i byen samt muligheden for at stå endnu stærkere juridisk.
    • I forbindelse med en ny og mere moderne kommunikationsstrategi vil vi genoverveje brugen af Facebook og de muligheder det giver for mere dynamisk vidensdeling

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)

Hvordan is og vand dannede Danmark

Velkommen til livestream foredrag Thorsbrovej 13, Reerslev.  Tirsdag 12/11 kl 18-21.

Århus Universitet er gode til at få viden ud til folket og en af måderne er ved at sende forelæsninger/foredrag om naturvidenskabelige emner live fra auditoriet til ca 200 steder i Danmark, så over 10.000 personer kan følge med fra skolebænken i små biografer, biblioteker og forsamlingshuse mm.

Vi er netop blevet vært, og har generalprøve på konceptet i Ingunns atelier tirsdag 12. nov.

Emnet er: Hvordan is og vand dannede Danmark.

Vi begynder med lidt hjemmelavet mad kl 18. Selve foredraget begynder kl 18.45.

Tilmelding er nødvendig, idet vi kun kan være 45. Det koster 50 kr hvis du vil deltage i fællesspisningen. Foredraget er gratis.

Tilmeld dig på 27631666 eller 20840563 eller j.thulesen@live.dk. Husk at oplyse om du spiser med (betaling på mob.pay 20840563 eller kontant).

Du kan finde mere oplysning om konceptet på www.ofn.au.dk 

Håber det frister. Vel mødt Ingunn og Johannes.

Referat af Bystyremøde 08-08-2019

Referat fra Bylaugsmøde d. 08 august 2019.

Deltagere: Torben, Nikolas, Ole, Willi, David.

Agenda:

1. Økonomi:

Skatmester har løbende haft kontakt til hele bylauget i anledning af muligt bankskifte og en ny bank blev valgt.

2. Velkomstfolder:

Et udkast til et velkomstkort blev fremlagt. Dette sendes rundt til hele bylauget for kommentarer inden endeligt print.

3. Lokalplansudvalg:

Det nuværende arbejde i bylaugets lokalplansudvalg fortsætter som hidtil, men udvalget udvides internt med de personer, som blev besluttet på bystævnet 2019. De tilgåede medlemmer af udvalget er opdateret.

Bylauget bakker fortsat op omkring udvalgets arbejde.

4. Opfølgning på møde med kommunen:

– Ring 5 SYD vendt, intet nyt.

– Trafikken på Torslundevej kører stadig for stærkt. Kommunen vil lave en trafiktælling og derefter vurdere om der er behov for flere vejbump.

– Udkørsler med dårlig udsyn er husejerens ansvar. Et forslag om opsætning af trafikspejle (vinkelspejle) vil blive fremsendt til kommunen.

– De dårlige adgangsforhold for store køretøjer (brandbiler, skraldevogne osv.) på Torslunde Bygade er forelagt kommunen, som vil følge op på sagen.

5. Fredningssag på Vandværkseng:

Status blevdrøftet  og bylauget bakker op om fredningen, men vil lade vandværksmuseet  køresagen, som hidtil.

6. Diverse:

– Der blev drøftet, hvordan man kan få flere deltagere med til bystævnet. Bylauget vil tænke i nye baner omkring afholdelsen af næste bystævne.

– Mandemarch gennemføres igen i år d. 07 september, med bylauget som sponsor.

Vandværksengen i Torslunde

Vi har været i kontakt med Hofor angående vandværksengen i den vestlige end af byen og fået følgende dejlige svar:

Ja, det er rigtigt at HOFOR er i gang med at projektere renoveringen af Thorslunde kildeplads på vandværksengen. Indvindingen på kildepladsen blev lukket i 1948, men nu er der altså mulighed for at få den i drift igen.

Der er slået 3 boringer på området, som alle tænkes monteret i hver sit boringshus på ca. 3 m2. De 3 boringshuse vil være tilsvarende de grønne boringshuse der er placeret på Solhøj kildeplads ca. 1 km øst for Thorslunde by mod Reerslev.

Det gamle pumpehus fra 1908 på vandværksengen er det oprindelige tilslutningspunkt mellem ledningen fra Solhøj kildeplads og indvindingsanlægget på den gamle Thorslunde kildeplads. Huset vil ikke blive revet ned.

Huset vil i fremtiden formentlig blive brugt til at samle vandet fra Solhøj kildeplads med vandet fra Thorslunde kildeplads. Men selvom HOFOR ikke skulle få brug for huset, så vil det ikke blive revet ned. Sammen med det fredede Værket ved Thorsbro, fortæller det historien om nogle af de tidlige industrielle vandindvindingsanlæg til København.

Hilsen Oldermanden:-)

Møde med kommunen 20-05-2019

Til stedet: Ole Bjørstorp, Marie Louise Madsen, Tommy Hamlet, Wili Jensen og Torben Mandrup

Ad. 1. Ring 5

Landsbyen er bekymrede for, at en eventuel kommende Ring 5 vil ødelægge landsbymiljøet i Torslunde. Der kan forventes en modreaktion fra landsbyen, fordi kommunen har besluttet at bruge 300.000 kr. på en forundersøgelse. Med forundersøgelsen bliver sagen ordentlig belyst, men Bylauget er interesseret i at kende kommunens holdning. Kommunen har indtil videre kun nikket til, at der laves en forundersøgelse. Kommunens holdning vil afhænge af, hvilken løsning der peges på. Kommunen er også optaget af at beskytte vandressourcer.

Ad. 2. Stisystemerne i byen – Herunder Åskrænten

Høje Taastrup har lige renoveret deres del af stien. På Ishøj-delen er stien i dårlig stand og næsten ikke farbar. Landsbylauget synes, det er ærgerligt, når der var nogle andre ambitioner med stien, og den bliver brugt meget. Der er især problemer på to strækninger: stykke mod Solhøj og ned igennem skoven. Landsbylauget kunne godt tænke sig et stiprojekt i Torslunde: fra Ellekilde og ned i skoven og fra Vandværksgrunden til Torslundevej 79, og det kunne være interessant at lave forbindelser imellem de eksisterende stier. Kirken har planer om at åbne op ved vandværksengen og lave et rekreativt område. Landsbylauget er tilfredse med, at shelterplads er blevet fin.

Lauget foreslår, at elefanten spises i små bidder, hvis man igangsætter et stiprojekt. Nogle steder, kan det være en udfordring, at kommunen ikke er ejer. Kommunen lover at se på mulighederne.

Ad. 3 Beton i åen – Opfølgning

Kommunen har sammen med Greve Kommune søgt om at få lavet en forundersøgelse for en større strækning. Den flisebelagte strækning er imidlertid delt i to, en strækning opstrøms Benzonsbækkens tilløb (dette er strækningen forbi Torslunde) og en strækning nedstrøms Benzonsbækkens tilløb. Den nedstrøms strækning er mere vandførende og betegnes som et type 2 vandløb. Staten har godkendt, at kommunerne kan få lavet en forundersøgelse for denne strækning i år. Den opstrøms strækning er mindre vandførende og betegnes som et type 1 vandløb. Staten gav afslag på en forundersøgelse af denne strækning i efteråret. Afslaget blev begrundet i manglende omkostningseffektivitet. Udfordringen er her, at forundersøgelser i et type 1 vandløb takstsættes lavere end et type 2 vandløb. En ændring af taksterne i foråret 2019 har imidlertid muliggjort, at en forundersøgelse af den opstrøms strækning kan blive en realitet. En ny ansøgning er derfor sendt den 30. april til staten.

Til efteråret har vi klarhed over om staten imødekommer ansøgningen.

Ad. 4 Byport

Der er nogle, der mener, at byportene er ved at rådne. Kommunen lover at tage ud og kigge på, om der er behov for at gøre noget for at vedligeholde dem.

Ad. 5 Torslundevej – Trafiksikkerhed ved udkørsel og antal bump

Der laves trafikmålinger, og bump ved byporten kommer op igen. De røde stier bliver nu behandlet med stålbørste, så farven gerne hurtigt skal ændre sig. Landsbylauget ønsker sig en fuldt optrukket stribe, så biler ikke trækker ind på cykelstien. Kommunen undersøger, om det er muligt. Bylauget opfordres til selv at opfordre dem, der bor ud mod vejen, til at holde deres hæk klippet lav, så der er bedre udsyn.

Ad. 6 Parkering og adgangsforhold på Bygaden

Det er et stort problem, at borgere på bygaden har skrald stående, som bl.a. spærrer brandvej og gør snerydning umuligt. Det kan endda nu ses på Google Maps. Landsbylauget opfordrer kommunen til at gøre noget ved det. Kommunen udtrykker enighed og vil se på sagen og finde en gangbar løsning. Der startes med at sende et varsel.

Ad. 7 Lokalplan for Torslunde

Der er kommet flere med i lokalplanudvalget, og der er en tro på, at man kan finde noget, som alle kan blive enige om. Der er en god proces. Landsbyen mener, at det er deres ønsker, der skal tilgodeses og ikke andre hensyn. Overvejer borgermøde til efteråret, mens det er muligt at påvirke planen. Der er enighed om, at der skal sikres en koordineret proces.

  • Oldermand Torben Mandrup

Referat af Bystyremøde 10-04-2019

Tilstede: Torben, Wili, David, Mogens, Nikolas, ref. Helle

  1. Økonomi
    Mogens overdragende regnskabet til David, og det er nu ajourført med hoppeborgen.
  2. Opfølgning på Bystævnet
    1. Lokalplan, Wili og Ole har arbejdet støt i det forgangne år. Enkelte medlemmer af Byglauget var utilfredse med, at de ikke som ønsket, havde fået en henvendelse om deltagelse fra Lokalplans-gruppen. Det er nu sket og gruppens medlemmer er forøget. Lokalplanen er endnu ikke kommet til høring, så det arbejde der gjort og fremad gøres, er med henblik på at præge en kommende.
    2. Byporte rådner, det er de nederste 20 cm. Det bliver videregivet til kommunen på næste møde.
    3. Hvordan finder man Bylauget, det er svært at tiltrække tilflyttere til Bylauget, vi laver i den kommende tid en reklamekampagne for at gøre mere opmærksom på muligederne. Vi er i stærk konkurrence over for mange andre tilbud i kommunen. Hvordan får vi folk til at engagere sig, finde tiden og energien til at have lyst og tid til lokale tiltag. Bystyret er til for at faciltiere og kan give økonomisk tilskud, kom bare med en god ide:-)
    4. Peter Olesen, Marie havde en god ide i forhold til, om man kunne få ham ud og holde et foredrag, en historisk gåtur. Det er økonomisk ikke realistisk, andre forslag/initiativer er velkomne.
    5. Pumpehuse, er pumpehuset af historisk værdi, vil vi støtte op op at bevare det, vi spørger Stig (bi).
    6. Vælgermøde, Kirsten Nymann har haft afholdt borgermøde om Ring 5 Syd i Torslunde. Vi taler med Kirsten om, hvad vi som Bystyre kan bidrage med i kampen mod Ring 5.
  3. Møde med kommunen
    Torben og Wili tager følgende med næste gang de skal til møde med kommunen: Vi er imod ring 5 borgmesteren skal ikke være i tvivl om vores holdning, Åskrænten er på vej mod skoven, stisystemerne trænger til en kærlig hånd, retablering af å stien efter de har gravet beton op.
  4. Der indkøbes batches imod etablering af Ring 5