Kategoriarkiv: Bystyre

Bystævne 2021

Efter halvandet års pause på grund af corona blev der den 26. september holdt bystævne igen i Torslunde Bylaug. Torben Mandrup takkede af som oldermand og blev takket for sin indsats i bystyret siden 2007 og som oldermand siden 2012. Kirsten Nymann blev valgt som ny oldermand på mødet. Referatet af bystævnet 2021 kan læses her.

Afgående oldermand Torben Mandrup aflagde beretning
Charlotte La Cour styrede slagets gang som dirigent

Referat af Bystyremøde 18-08-2021

Deltagere: Wili, Ole, David og Torben

  • Thorsbro – Porten til Byernes vand
    Bystyret blev informeret af Steen Skovhus fra Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening. Det er i øjeblikket et pilotprojekt i gang, med henblik på at kortlægge mulighederne for at videreføre de gamle museumsbygninger på vandværket under arbejdstitlen ” Thorsbro – Porten til Byernes vand”. Museet skal være en selvstændig juridisk enhed, men vil gerne funderes i lokalsamfundet. Derfor er det oplæagt at Torslunde Bylaug får plads i en kommende arbejdsgruppe omkring projektet. Det kan på sigt blive et rigtig godt samlingspunkt for nogle af Bylaugets aktiviteter. Det nye Bystyre arbejder videre med projektet efter Bystævnet.
  • Økonomi
    Økonomien er usædvanlig sund. Kontingenterne er tikket ind som vanligt, mens vi nærmest ikke har brugt på det seneste år. Regnskabet er klar til Bystævne.
  • Bystævne
    • Beretning
      Den fremsendes til gennemsyn før Bystævnet – Som vanligt.
    • Mad
      Vi laver det anderledes i år. Ole undersøger omkring smørrebrød og slikposer. Vi inviterer til kl 13 (en time før Bystævne) og lokker med smørrebrød og hoppeborg til børnene.
    • Øl/Vand
      Nikolas medbringer
    • Vin
      Torben medbringer
    • Opstillinger/Afgange:
      • Torben genopstiller ikke som Oldermand – Bystyret har kandidat (Kirsten Nymann)
      • Nikolas genopstiller ikke som Bymand – Bystyret har kandidat (Bjarke Brændgaard)
      • Wili er på valg og overvejer i skrivende stund sin stilling
      • David genopstiller ikke som Skatmester – Bystyret har ingen kandidat (desværre)
      • I forhold til valgperioder forslås det er springe et år over, således at Bystyrets medlemmer igen vælges skævt af hinanden.
  • Lokalplan
    • Holdning i forhold til høringssvar
      • Ole og Wili vil udarbejde et oplæg til et fælles høringssvar. Det vil herefter skulle godkendes – pr mail – af Bystyret. Der var ikke umiddelbart konsensus omkring vores holdning, men forslaget behandles efter princippet om almindeligt stemmeflertal.
  • Byporte
    Maling/vedlighold er konverteret til et beskæftigelsprojekt, som kommunen tager hånd om.
  • Gadejord – Status
    De nye skel er tinglyst og der således ikke noget juridisk til hinder for, at forliget fra Landsretten kan effektueres rent fysisk. I uge 36 vil der være eftersyn af skelpæle og etablering af fuld adgang til åen. Når dette er sket, vil sagen fra vores side betragtes som afsluttet.
  • Affaldscontainere (Stig)
    I forbindelse med nye affaldsordning med sortering i 10 fraktioner, appellerer Lille Solhøjvej til, at der skabes fælles containere til nogle af fraktionerne. Det skal undersøges om en lignende ordning kunne bruges i down town Torslunde.
  • Torslundevej – Trafiktælling
    Der køres alt for stærkt mellem byportene på Torslundevej. Der er appelleret til kommunens vejsektion om at finde en løsning på problemet.
  • Eventuelt

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)

INDKALDELSE TIL BYSTÆVNE 2021

Der indkaldes hermed til Bystævne i konfirmandstuen ved kirken Søndag den 26. september 2021 kl 14:00. I det omfang det er muligt i forhold til mulige Corona restriktioner, er bystyret som vanligt efterfølgende vært ved et lille traktement præget af ost, pølse og rødvin. Af hensyn til indkøb beder vi Jer tilmelde Jer ved at skrive en kommentar til dette indlæg eller sende en mail Oldermanden på torben@mandrupsoftware.dk – Vel mødt:-)

I henhold til vedtægterne er dagsorden som følger (bemærk at eventuelle forslag skal være Oldermanden i hænde senest 10 dage før Bystævnet):

1. Valg af dirigent
2. Oldermandens beretning – Evt. andre beretninger fra udvalg
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
5. Valg i henhold til vedtægterne (Se §3)
6. Behandling af indkomne forslag (se §12)
7. Eventuelt

Bystævne 2021 – Udsat

Kære Medlemmer af Torslunde Bylaug
Foreningslivet har det svært i øjeblikket, på af forbuddet mod at mødes i det offentlige rum. Således måtte vi aflyse Bystævnet for hele 2020 og skubbe det til primo 2021 (marts). I Bystyret må vi imidlertid erkende, at heller ikke denne afholdelse er realistisk. Vi har faktisk ikke engang selv kunne mødes, men på et virtuelt møde, blev det besluttet at udsætte Bystævne til foreløbig september 2021. Det kommer sikkert ikke som den helt store overraskelse, hvorfor vi regner ned jeres støtte til denne beslutning.

Til gengæld skal I snart til at betale kontingent igen. Det er selvsagt uændret og foregår at der udsendes et girokort til jer, der endnu ikke har fået det tilmeldt pbs.

Ved pennen – Oldermand Torben Mandrup

Bystævne 2020 – Aflyst!

Kære Torslunder

Det kommer næppe som den helt store overraskelse, at Bystyret har vedtaget endegyldigt at aflyse årets Bystævne.

Det er ikke muligt at holde et Bystævne på en måde, der forener det forsvarlige og det, at det skal være åbent for alle. Jeg tror på at vi har alles forståelse for at Bystyret fortsætter i den konstitution, der er vedtaget på Bystævnet 2019.

Fortsat god sommer til alle i Byen – Pas på Jer selv og ikke mindst hinanden:-)

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu)

Referat af Bystyremøde 12-06-2020

  1. Konfliktråd
    Med baggrund i en eskalerende personlig hetz med enkeltpersoner – specielt Oldermand Torben Mandrup – på Torslunde Bygade 23, havde Vestegnens politi iværksat et konfliktråd mellem parterne på Glostrup politistation. Konfliktrådet bragte ingen løsning på problemet, idet den ene part ikke var indstillet på at imødekomme en løsning. Det er (desværre) vores opfattelse at Bystyret – med Oldermanden i spidsen – har gjort ALT for at løse en konflikt, der er til stor gene for flere borgere i byen
  2. Bystævne
    Det blev besluttet at indkalde til Bystævne den 23. august 2020 kl 14:00 – Det være hermed gjort!
    I fald omstændinghederne i forlængelse af Covid-19 ikke muliggør en fornuftig afvikling af Bystævne på denne dag, vil det blive aflyst for indeværende år og således først afholdt til marts 2021-
  3. Eventuelt
    Det blev foreslået at etablere en hyggelig ‘oase’ på hjørnet mellem Torslundevej og Store Maglevej, ved det gamle KTAS-hus. Fremragende idé med en bænk og lidt pænt at se på. Vi går videre med idéen.

MVH Torben Mandrup

Referat af Bystyremøde 03-03-2020

Dagsorden 03-03-2020

Deltagere: David, Niels, Helle, Wili, Nikolas og Torben

  • Økonomi
    PBS-opkrævningerne ser nu ud til at virke efter hensigten og allerede nu er der gået et større beløb end 2018 ind via kontingenter. Der er et par udeståender før regnskabet er helt klar til Bystævnet – Grundlovsfesten blandt andet. Herefter er det klar til revision og foreligges på Bystævnet af Wili, da David er ude at rejse.
    Der et forventeligt underskud, idet der er indkøbt hoppeborg i år. Ses bort fra dette indkøb er der faktisk et pænt overskud og vi har således fået stoppet tendensen med negative regnskaber.
  • Lokalplansudvalg
    Borgermødet viste hvad vi har vidst længe: Vores lille udvalg kan påvirke arbejdet med lokalplanen, men er ikke en direkte del af det pågående arbejde i kommunen. Lobbyisme i landsbyformat. Kommunen forestod mødet og styrer processen (med hård hånd). Borgermødet havde facon af en workshop, der tjener som inspiration for kommunens fremtidige arbejde. Version 0 af den lokalplan 1.15 forventes september 2020.
  • Bystævne
    • Beretning
      Emner blev gennemgået. Den fremsendes til gennemsyn før Bystævnet – Som vanligt.
    • Mad
      Torben medbringer
    • Brød
      Niels medbringer
    • Øl/Vand
      Nikolas medbringer
    • Vin
      Torben medbringer
    • Opstillinger/Afgange:
      Torben genopstiller ikke som Oldermand – Bystyret har kandidat
      Nikolas genopstiller ikke som Bymand – Bystyret har kandidat
      Wili er på valg og overvejer i skrivende stund sin stilling
  • Fibernet
    TDC undersøger i øjeblikket muligheden for at udlægge fibernet i Ishøj kommune. Såfremt 80% melder sig interesserede, vil det være gratis at få det etableret. Vi er i tvivl om hvorvidt vi er med i planerne eller om vi ligger for langt ude. Det bliver en sag for det kommende Bystyre
  • Nabohjælp
    Efter lang tids tovtrækning er det lykkedes Helle og Stig at få forhandlet fornuftige opsætningssteder for de kommende skilte (de er bestilt)
  • Torslundevej – Trafiktælling
    Vi har fået trafiktællingen, men kommunen har stadig ikke (på trods af rykkere) igangsat initiativer til at nedbringe hastigheden på Torslundevej. Der skal følges op af det nye Bystyre.
  • Eventuelt
    Vi talte om vigtigheden af at vores landsby er pæn. Der skal selvfølgelig være plads til at bygge og lave om, men vi skal forsøge at hæve det generelle billede i landsbyen. Diskussionen udsprang af et forladt hus centralt i byen, der bliver mindre og mindre pænt at se på.

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)

INDKALDELSE TIL BYSTÆVNE 2020

I henhold til vedtægterne, indkaldelse hermed til afholdelse af det årlige Bystævne i konfirmandstuen ved kirken Lørdag den 14. marts 2020 kl 14:00. Ved arrangementet er bystyret som vanligt efterfølgende vært ved et lille traktement præget af ost, pølse og rødvin. Af hensyn til indkøb beder vi Jer tilmelde Jer ved at skrive en kommentar til dette indlæg eller sende en mail Oldermanden på torben@mandrupsoftware.dk – Vel mødt:-)

I henhold til vedtægterne er dagsorden som følger (bemærk at eventuelle forslag skal være Oldermanden i hænde senest 10 dage før Bystævnet):

1. Valg af dirigent
2. Oldermandens beretning – Evt. andre beretninger fra udvalg
3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
5. Valg i henhold til vedtægterne (Se §3)
6. Behandling af indkomne forslag (se §12)
7. Eventuelt



Referat af bystyremøde 16-12-2019

Deltagere: David, Ole, Helle, Nikolas, Torben og Bjarke som gæst

  • Økonomi
    Da vi har skiftet bankkonto, skal forholdet til Nets også bekræftes og det kommer på plads snarest, så David kan indkræve kontingent som vanligt.
    David har udarbejdet et nyt overblik over bankkontoen, som vi ser frem til ved aflæggelse af regnskab på det kommende bystævne.
  • Velkomstkort
    Torben har fået udarbejdet og trykt 1000 styks velkomstkort, der kan bruges ved kommende kampagner samt nye borgere i byen. De er blevet husstandsomdelt af Leila og Co.
  • Lokalplansudvalg
    Helt som ventet er det en langsommelig proces for kommunen at komme i mål med den nye lokalplan for Torslunde (1:15). Det var således planen, at version 0 skulle præsenteres ved et borgermøde i oktober/november, men dette er udskudt til januar/februar. Vi vender tilbage snarest med en dato og håber stadig på at det kan lykkes INDEN Bystævnet i marts.
    Alle ønsker fra udvalget er båret frem til de rette mennesker i kommunen og blevet taget godt imod.
  • Bystævne
    • Dato
      Datoen er fastsat til lørdag den 14. marts kl. 14 i konfirmandstuen
    • Opstillinger
      • Torben – Oldermand – Genopstiller ikke
      • Wili – Bymand – Genopstiller
      • Nikolas – Bymand – Genopstiller ikke, men vil gerne opstille som suppleant
  • Klager over skrald ved vej
    Der har været en del klager over at enkelte husstande deponerer deres eget skrald på offentligt areal. Det er naturligvis ikke tilladt og vi er i dialog med kommunen omkring definitionen og afgrænsningen af det offentlige areals udstrækning. Så snart det er på plads vil deponeret skrald blive fjernet uden varsel.
  • Torslundevej
    • Trafikmåling
      Der er foretaget en trafikmåling på Torslundevej (cirka udfor gartneriet) og hovedresultaterne er som følger:
      • Trafik er faldende (935/døgn i døgnet, 1044/døgn til hverdag)
      • Gennemsnitshastighed er over det tilladte (50% fraktil 43.9km, 85% fraktil 52.3km)
      • 20% over 50km

Tallene ovenfor er aldeles uacceptable for en vej med 40km begrænsning. Vi er i dialog med kommunen omkring løsningerne: Politikampagner kombineret med ændring af vejens beskaffenhed.

  • Rød asfalt
    Når lyset falder rigtigt(!) begynder det røde tilslag i asfalten på cykelstierne at skinne igennem – men men men, det er slet ikke nok og vi har opfordret kommunen til at feje stierne med stålbørster for at fremskynde processen.
  • Eventuelt
    • David er fortsat bekymret for udkørslen fra stikvejene til Torslundevej.
    • Vi diskuterede muligheden af at etablere Torslunde Bylaug som en ’rigtig’ grundejerforening, med henblik på et stærkere sammenhold i byen samt muligheden for at stå endnu stærkere juridisk.
    • I forbindelse med en ny og mere moderne kommunikationsstrategi vil vi genoverveje brugen af Facebook og de muligheder det giver for mere dynamisk vidensdeling

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)