Havevandring i Torslunde 2022

Kære Torslunder

Vi indbyder dig hermed (igen) til at gå på havevandring i Torslunde søndag den 19. juni kl. 13:00. Vi har haft et tilsvarende arrangement tidligere og det har været RIGTIG hyggeligt.

Idéen med dagen er, at alle os, der er interesseret i vores have, kan lade os inspirere af hinanden. Vi søger derfor folk, som vil stille deres have til rådighed i 20-30 min denne dag, så kan vi alle komme indenfor hos hinanden. Vi bor selv på Torslunde Bygade 33 og vil selvfølgelig være på listen. Du kan både deltage som ‘udstiller’ eller bare som deltager i vandringen, hvis du kan nikke genkendende til noget af de her:

  • Jeg/Vi interesserer mig for haven og være gerne have inspiration fra andres have
  • Jeg/Vi har et konkret projekt/idé i haven vi gerne vil have inspiration til at få løst
  • Jeg/Vi vil gerne bytte planter med andre i Torslunde
  • Jeg/Vi er vildt stolt af vores have og vil gerne vise den frem!
  • Jeg/Vi har Torslundes smukkeste rose, den skal I bare se!
  • Jeg/Vi aner ikke hvad vi skal lave den 19. juni og synes det lyder rigtig hyggeligt!

Skriv i kommentarerne til dette indlæg, om du vil deltage som udstiller og blot deltager i vandringen, eller send en mail til mig på torben@mandrupsoftware.dk, så følger jeg op på deltagerlisten og lægger en plan for eftermiddagen.

Venlig hilsen

Rikke Nikolajsen og Torben Mandrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.