Endelig er vi klar til at fejre grundloven, demokratiet og fællesskabet i Torslunde “som vi plejer”! Det betyder at vi holder grundlovsfest den 5/6 på festpladsen ved Håberdetgård fra kl. 14.
Der vil være boder til børn og voksne (ja – også hønseskidning!), salg af drikkevarer, pølser og kage, fællessang og naturligvis grundlovstale – denne gang med vores nye borgmester, Merete Amdisen.
Når eftermiddagen bliver til aften spiser vi sammen – festudvalget sørger for det, der skal grilles, og alle medbringer tilbehør til fælles buffet. Tilmelding senest 1/6.
Vil du hjælpe med at lave en god grundlovsfest?
• Du kan donere præmier til det legendariske grundlovs-lotteri
• Du kan hjælpe med at gøre festpladsen klar. Vi mødes den 5/6 kl. 10 til fællles morgenmad og går i gang
• Du kan tage en tjans i enten forsyningsboden eller en af børneboderne
• Du kan bage en kage til forsyningsboden
• Du kan hjælpe med at rydde op om formiddagen den 6/6
Skriv til en af arrangørerne på Facebook, mail til Maria på Sc@htgym.dk eller 20987450, hvis du vil give en eller flere hænder med til festen! Og skriv også til os, hvis du vil tilmelde dig til fællesspisningen. Mange hilsner fra grundlovsfestudvalget