Send et høringssvar om transformerstationen i vores grønne områder – frist mandag den 5. december

Miljøstyrelsen efterlyser idéer og forslag (=høringssvar) til, hvad der skal undersøges i den miljøkonsekvensrapport, som skal laves inden der kan træffes endelig beslutning om placering af ny, stor transformerstation i Solhøj.

Bylauget har i dag sendt to høringssvar med en række af forslag til, hvad der skal undersøges i miljøkonsekvensrapporten. Især opfordrer bylauget til, at Energinet kigger på helt alternative placeringer, som skåner det åbne landskab, kildepladserne og naturgenopretningsprojekterne omkring Solhøj.

Du kan nå at give dit besyv med ved at sende en mail med dine idéer, forslag og spørgsmål til Miljøstyrelsen på mst@mst.dk. Det behøver ikke være mere end et par få linjer. Miljøstyrelsen skal modtage dit input senest på mandag.

Hvis du vil have inspiration til dit høringssvar, kan du finde det i bylaugets to høringssvar, som er vedhæftet her. Du er velkommen til klippe og kopiere herfra, hvis det matcher med noget af det, som du har på hjerte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.