Referat af bystævne den 11. marts 2018

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Oldermandens beretning – Evt. andre beretninger fra udvalg
  3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
  5. Valg i henhold til vedtægterne (Se §3)
  6. Behandling af indkomne forslag (se §12)
  7. Eventuelt – Herunder revision af lokalplan som første punkt

Ad 1. Valg af dirigent

Charlotte La Cour blev valg til dirigent.

Adam Lebech var referent.

Ad 2. Oldermandens beretning

Download Oldermandens beretning her Oldermandens beretning

Oldermandens beretning blev taget til efterretning.

Ad 3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab

Effekten af kontingentforhøjelsen er ikke slået igennem. Da der også er hensat 10.000 til en hoppeborg, er der et underskud for året på 22.108,55, hvilket har reduceret egenkapitalen til 8.003,82 kr., så der vil være behov for at stramme op.

Kontingentsatsen er 250 kr. pr hustand, dog 150 kr. for pensionister. Da der ikke er opkrævet forhøjet kontingent, vil der blive eftersendt en opkrævning på 50 kr. pr. husstand, der ikke er pensionister (de er kun blevet opkrævet 200 kr.9, og 75 kr. for pensionister (de er kun blevet opkrævet 75 kr.).

Ad 4. Fastlæggelse af kontingent for kommende år

Kontingentet blev fastsat som uændret, så det er 250 kr. pr. husstand, dog 150 kr. for pensionisthusstande.

Ad 5. Valg i henhold til vedtægterne

Torben Mandrup blev genvalgt som oldermand.

Wili Jensen blev genvalgt som bymand

Nikolas Ioannou blev nyvalgt som bymand

David Westh blev valgt som suppleant

Henrik og Søren blev genvalgt som revisorer

Ad 6. Behandling af indkomne forslag

Marie Østergaard foreslår en årlig loppemarkedsdag for at profilere byen. Der var tilslutning til forslaget.

Ad 7. Eventuelt

  • Ole og Wili orienterede om arbejdet i arbejdsgruppen om revision af lokalplanen for Torslunde. Oplægget lægges ud på hjemmesiden med kommenteringsfrist.
  • Der var en række bemærkninger om, at det er vigtigt at bevare landsbypræget, men der er også behov for en vis pragmatisme. Der var opbakning til arbejdet og opfordring til løbende muligheder for input og kommentarer, før der indsendes forslag til kommunen.
  • Helle orienterede om ændringer i organiseringen af Torslunde Festivalen, hvor der er kommet en ny bestyrelse, hvor Karsten er formand. Der er plads til alle, der vil være med til arbejdet.
  • Helle orienterede om arbejdet med nabohjælpen. Torslunde ligger i et område, hvor der heldigvis er relativt lav risiko for indbrud. Sandsynligheden er størst i yderområderne af Torslunde. Det tages der stilling til i opsætningen af nabohjælpsskiltene.
  • Nikolas spurgte ind til problemet med, at der er opstillet ting ud til vejen uden for skel, så det er svært at komme forbi.
  • Birthe spurgte ind til Ellekildes ansøgning om at få vejen gjort kommunalt.
  • Marie spurgte ind til, at der er rod på shelterpladsen med havekasser og andre installationer.
  • Der blev spurgt ind til blotlæggelsen af gadejorden ved Sprøjtehusbakken, som vil kunne udvides, hvis den inddrages i fællesområdet, alternativt kan området sælges af kommunen.
  • Niels fra vandværksforeningen orienterede om et stort vandværksbyggeri fra HOFOR, som vil have konsekvenser.
  • Henrik pegede på det erhvervsområde, som kommunen planlægger nord for Torslunde, og som vil ændre området markant. Ole orienterede om sammenhængen til fingerplanen. Der var enighed om, at bylauget bør arbejde for, at det ikke kommer til at ske.
  • Henrik orienterede om æbletræerne, som vil blive beskåret, og der vil blive plantet flere frugttræer. Interesserede er velkomne til at melde sig til at hjælpe med beskæringen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.