Kategoriarkiv: Diverse

JULETRÆSTÆNDING

Torslunde Kirke og Torslunde Bylaug inviterer til juletræstænding på søndag den 3. december. Christian holder gudstjeneste kl. 15. Juletræet foran præstegården tændes kl. 16. Vi synger og danser om juletræet til vi er forpustede, hvorefter der serveres glögg, æbleskiver og varm cacao.

VÆR BEREDT PÅ ONDE ÅNDER

Fæle folk i Torslunde indkalder byens onde ånder til Halloween lørdag aften den 28. oktober .

Hvis du tør, byder den uhyggelige grillmester Jonas på en grillpølse (eller er det en afhugget finger?) i nr. 139.

Bak op om det åndrige fællesskab i Torslunde:

1. Send børne-ånderne ud på en farlig tur gennem byen.

2. Vær beredt med slik bag nedrullede gardiner.

3. Skræm livet af ånderne med heksepynt i forhaven.

Gnæk og gys fra

Chefheks Maria Schou

Husk høstfesten

Husk at melde dig selv, naboen og genboen til årets høstfest inden den 1. september:

Den 9. september – når høsten omkring Torslunde er i hus – er det tid til årets hyggelige høstfest på Håberdetgård. Vi starter kl. 16 og stiller borde og pavillon op sammen. Derefter bliver der tilberedt kød og fisk på grillen. Øl, vand og vin kan købes.

Husk:

  • Meld til på tosselunde@me.com.
  • Medbring tilbehør til den fælles buffet og evt. egne drikkevarer.
  • Medbring dug, bestik, tallerkener og glas.
  • Betal på dagen 75 kr. pr. voksen (børn under 12 år er gratis).

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Hilsen Niels, Anne-Mette, Jens og Charlotte

Høstfest i Torslunde 2023

Den 9. september – når høsten omkring Torslunde er i hus – bliver det tid til årets hyggelige høstfest på Håberdetgård.

Vi starter kl. 16 og stiller borde og pavillon op sammen. Derefter bliver der tilberedt kød og fisk på grillen.
Øl, vand og vin kan købes.

Husk:
– Meld til hos Niels på: tosselunde@me.com senest 1. september (gerne i god tid).
– Medbring tilbehør til den fælles buffet og eventuelt egne drikkevarer.
– Medbring dug, bestik, tallerkener og glas.
– Betal på dagen 75 kr. pr. voksen (børn under 12 år er gratis).

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Hilsen
Høstfestteamet Niels, Anne-Mette, Jens og Charlotte

STØT OP OM NY BUSFORBINDELSE TIL TORSLUNDE OG SOLHØJ

Gode kræfter i bylauget arbejder for at få en ny, fast busforbindelse til landsbyen.

Skriv under lige her og vis kommunen, at du støtter op omkring den nye busforbindelse:

https://www.wechange.dk/indsamling/ny-buslinje-til-torslunde-og-reerslev-1089/

Den nye busforbindelse vil køre gennem Torslunde og Reerslev en gang i timen mellem Ishøj Station og Hedehusene Station.

Busforbindelsen giver Torslunde og Reerslev adgang til en lang række nye forbindelser:

1. Fra Hedehusene Station er der forbindelse til regionaltog til Roskilde og København.

2. Fra Ishøj Station er der forbindelse til S-tog til København og Køge.

3. Fra Ishøj Station bliver der i 2025 forbindelse til den nye letbane vest om hovedstaden mellem Ishøj og Lyngby/Lundtofte.

4. Fra Ishøj Landsby er der forbindelse til buslinje 127 og 400S til Høje Taastrup Station, hvor der er S-tog og regionaltog til Roskilde og København.

5. Fra Reerslev bliver der hyppigere forbindelse til Hedehusene Station i aftentimerne og i weekenden, da den nye buslinje vil supplere linje 224.

TA’ MED TIL TORSLUNDE FESTIVAL 2023

DANMARKS MINDSTE OG HYGGELIGSTE FESTIVAL

Fredag den 2. og lørdag den 3. juni.

Musikprogrammet byder på noget for enhver smag: Birthe Kjær / Anders Blichfeldt / Wafande / Outlandish / Dissing Las & Cross / Die Herren / Kings Of Rock / Gabriel Jacobsen / Blues Kings / Orkan.

Køb billet lige nu og lige her på: www.torslunde-festival.com.

Billetterne koster kr. 425 for fredag, kr. 475 for lørdag og kr. 650 for begge dage.

Hyg dig, drik en øl med naboen og bak op omkring dit lokalsamfund – Torslunde er skøn, fordi vi får en masse ting til at ske sammen.

Grundlovefest 2023

Tag med til årets vigtigste dag i Torslunde-fællesskabet: grundlovsfesten.

Arrangørgruppen er i fuld gang med at planlægge, og disker op med alle de kendte klassikere: det legendariske lotteri, fiskeboden (som er shinet op), hønseskidning, dåsekast, lykkehjul, hotdogs, ponyridning, fadøl, borgmesterens tale, og ikke mindst den hyggelige fællesspisning med Kogekonerne ved roret.

Festpladsen på Håberdetgård åbner den 5. juni kl. 14.00 og ca. kl. 17.30 spiser vi sammen.

Deltagelse koster kr. 100 pr. person over 10 år.

Vi mangler gode hænder til at få det hele til at ske:

  • Opsætning af telte søndag 4/6 kl. 14. 
  • Opsætning af festpladsen mandag 5/6 kl. 10.
  • En tjans i forsyningsboden eller børneboderne.
  • Oprydning tirsdag 6/6 fra kl. 17 (vi bestiller noget mad og spiser sammen).

Meld jer til ved at skrive til: aluffe@gmail.com

Husk: medbring eget service.

Vel mødt.

Hilsen Grundlovsfestudvalget: Ditte, Anette og Maria

Slip lopperne løs: kom til loppemarked i Torslunde

Den 17. juni kl. 11-15 arrangerer Rikke igen det årlige loppemarked i Torslunde. Så find din indre loppe-kræmmer frem og lav en bod eller drag ud på loppejagt… og vær med til at gøre Torslunde til en endnu sjovere landsby at bo i.

I år er det planen at samle boderne i den vestlige ende af byen. Dvs. at loppemarkedsruten går fra kirken ad bygaden til Drik Portvin op til landevejen og tilbage. I kan lave boder i jeres indkørsler/forhaver på ruten; og for jer, der ikke har en indkørsel/forhave på ruten, kan I lave bod på shelterpladsen eller på den lille plads øst for kirkegården.

Skriv til Rikke på rilonoso@gmail.com, hvis du har spørgsmål.

Vel mødt til endnu en hyggelig loppedag i Torslunde.

Referat fra bystævne d. 19. marts 2023

Der blev afholdt bystævne i konfirmandstuen ved kirken søndag den 19. marts 2023 kl. 13:00. Ca. 60 deltagere var mødt frem.

Referatet, den viste præsentation og regnskabet kan downloades her:

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Oldermandens beretning
    a. Status på bystyrets arbejde
    b. Status på transformatorstation og Ring 5.
  3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
    • Skatmester på valg: Dorte; modtager genvalg
    • Bymænd på valg: Morten og Niels; begge modtager genvalg
    • Suppleant på valg: Bjarke; modtager ikke genvalg.
    • Ledig 1-årig suppleant: Frisk mand/kvinde søges.
  5. Revisor på valg: Henrik; modtager genvalg.
    Behandling af indkomne forslag
  6. Eventuelt

Ad 1. Valg af dirigent
Ulrik Nielsen blev valgt til dirigent, Morten Lindgren til referent.
Bystævnet er lovligt indkaldt og beslutningsdygtige.

Ad 2. Oldermandens beretning.
Kirsten fremlagde oldermandens beretning.
Status på bylaugets aktiviteter
3 projekter der har fyldt meget:

  1. Styrkelse af bylaguget gennem mere relevans for medlemmerne.
  2. Skånsom placering af Energinets planlagte tranformatorstation.
  3. Forbedring af kommunal vedligeholdelse.

Styrkelse af bylauget gennem mere relevans for medlemmerne
Det er vigtigt at bylauget repræsentere så mange som muligt, hvorved vi også bliver og står stærkere.
Udvikling af bylauget – 195 mulige husstande som kan blive medlemmer. I 2022 er antallet af medlemmer hævet med 20 hustande (fra 76 hustande i 2021 til 96 husstande i 2022).
Stigningen i antal medlemmer i bylaget skyldes primært, at flere synes det er relevant at være med i bylauget. I starten af 2023 er der ligeledes kommet flere medlemmer.

Torslunde ligger som et epicenter i forhold til hovedstaden. Transportkorridorerne er et fokusområde fra regeringens side, hvorved der opstår muligheder for regeringen i forhold til udnyttelse af disse områder.
Korridorerne er derfor et fokusområde fra bylaugets side, så der opnås optimale løsninger for disse områder.

Skånsom placering af Energinets planlagte tranformatorstation.
Energinet arbejder på at lave en transformatorstation i Solhøj, hvorved det har bylaugets store interesse.
Placeringen er endnu ikke besluttet, men Bylauget gør rigtig meget for at få indflydelse på beslutningen.
Bylauget har haft møde med lodsejere i Solhøj og har samarbejde med bylauget i Reerslev. Bylauget i Reerslev har kontakt med Høje Tåstrup Kommune. Vi har en god dialog, som har stor betydning for Torslunde!
Bylauget har haft kontakt med HOFOR for at få dem inddraget i problematikken i forhold til at lægge pres på Energinet. Bylauget har ligeledes haft inddraget tv-stationen Lorry og bladet Ingeniøren i projektet.
En borger i Solhøj har spillet ind med en alternativ placering af transformatorstationen, som er blevet fremlagt for Høje Tåstrup Kommune. Høje Tåstrup var ikke enig i forslaget, men har valgt en alternativ placering, som Energinet vil se ind i. Der har ligeledes været et godt samarbejde med Ishøj Kommune.
Der er udarbejdet omfattende høringssvar til Energinet, som kræver store ressourcer at svare på.
Sagen er gået lidt i tomgang, men der kommer en ny høring i nær fremtid.

Forbedring af kommunal vedligeholdelse.
Kommunen skal på banen!
Torslunde er ikke særlig prioriteret i forhold til vedligeholdelse af kommunen arealer. Bylauget arbejder på at der sker en vedligeholdelse af områder i og omkring Torslunde og at der lægges en plan for hvordan.
Bylauget har haft møde med kommunen i den forbindelse at;

  1. Bylauget vil have en bedre vedligeholdelse af veje, stier, skilte og fællesarealer.
  2. Øget trafiksikkerhed for fodgængere, cyklister og skolebørn.
  3. Oprydning efter Bornfibers nedgravning af fibernet.

Bylauget har lavet en PowerPoint præsentation overfor kommunen, hvor bylauget vil have forbedringer.
Der er ligeledes lavet en færdselsplan for Torslunde og omegn i forhold til blandt andet hastighed på Torslundevej, parkeringsforhold etc.
Bylaget har ligeledes lavet en oprydningsplan efter Bornfiber.
Bylauget har haft møde med Center for Park, Vej og Miljø, skrevet utallige mails til ansvarlige og klaget 2 gange til direktøren for Park, Vej og Miljø over at blive ignoreret/holdt hen.
Vi er blevet lovet handling og bylauget afventer, men tager fat, hvis nødvendigt.
Kirsten Nymann viste i øvrigt eksempler fra bylaugets skrivelse til kommunen både i forhold til vedligeholdelsesplanen og færdselsplanen.
Der er også sket andre ting.
Vi har afholdt vælgermøde op til folketingsvalget på Vandværket

Bylauget har støttet afvikling af byens sociale arrangementer:
• Grundlovsfest
• Sankt Hans på Shelterpladsen
• Halloween
• Torslunde Festival
• Samarbejde med Torslunde Kirke
• Juletræstænding
• Fastelavn
• Livestreaming af Århus Universitets foredragsrække
• Dialog med HOFOR om oprydning efter gravearbejde.
• Projekt om fælles ”by-fibernet”.
• Projekt om fælles ”by-varme”.
• Herunder var der debat om, hvorvidt den nuværende tilslutning på 45% er
tilstrækkelig, der kommer efterfølgende fra kommunens siden en mere bindende
tilmelding. Ligeledes en opfordring til, at beboere bør tilslutte sig ordningen.
• Update fra legepladsgruppen. Lars Nejrup orienterede om legepladsens opgaver, hvor der blev sendt ideer til kommunen, men desværre opnåede projektet ikke stor nok tilslutning.
Legepladsgruppen har overvejet placering af legepladsen og specielt set på 3 placeringer.
Gruppen er ligeledes i gang med at se på budget på legepladsen og vil gå ud at få tilbud.
Gruppen vil søge tilskud igennem private fonde. Samarbejdet skal ske med kommunen, så fremtidig vedligeholdelse sker fra kommunens side.

Orientering om Ring 5
Kirsten Nymann gav en kort orientering omkring status på Ring 5, hvor der i folketinget er forskelligeh oldninger til hvad der skal ske med transportkorridoren. Venstre på Christiansborg (og lokalt) har udmeldt,
at man er imod Ring 5 og er for ophævelsen af transportkorridoren. Med den nye SVM-regering, mangler vi en udmelding fra Venstre på Christiansborg omkring ophævelsen af Ring 5, idet Socialdemokratiet er imod ophævelsen.
Beretningen blev af de fremmødte godkendt.

Ad 3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
Der er indtægter på i alt kr. 25.850 og omkostninger på i alt kr. 28.025, hvorved årets resultat udgør kr. -2.175.
Dorte gik i øvrigt ned i de enkelte poster og fortalte, hvorledes de enkelte indtægter og omkostninger er fremkommet.
Samlede bankbeholdninger udgør kr. 46.708.
Regnskabet blev godkendt.


Ad 4. Fastlæggelse af kontingent for kommende år
Bystyret indstiller til fastholdelse af nuværende kontingent på kr. 250 pr. husstand og kr. 150 for pensionister.

Medlemmerne skal selv informere Skatmester, når de bliver pensionister. Kontingentsatsen vil ved efterfølgende opkrævning være for pensionister (der foretages ikke en tilbageregulering af kontingent).
Det blev godkendt at fastholde det nuværende kontingentsatser.

Ad 5. Valg i henhold til vedtægterne
På valg er Skattemester, Dorte Gadeberg modtager genvalg og blev genvalgt.
På valg er Bymand, Morten Lindgren modtager genvalg og vælges.
På valg er Bymand, Niels Berendsen opstiller som bymand og vælges.
Der skal vælges 2 suppleanter, Anette Luffe opstiller og vælges som suppleant for 1 år.
På den anden suppleantpost opstiller Johnny Petersen og Birgitte Hansen, hvorfor der skete afstemning.
Birgitte og Johnny fik mulighed for at fortælle lidt om sig selv forinden valget. Birgitte blev valgt som suppleant for en 2-årig periode.
En revisor er på valg – Henrik Hansen modtager genvalg og blev genvalgt.

Ad 6 Behandling af indkomne forslag
Ulrik Nielsen læser §12 op, hvor indkomne forslag skal fremsendes til Bystyret forinden Bystævnet.
Intentionen med §12 er, at Bystyret informerer byen om indkomne forslag forinden bystævnet. Det var imidlertid ikke sket.
Ulrik Nielsen spørger, hvorvidt det er ok at tage bystyrets forslag op på bystævnet. Der var enighed om, at forslaget godt kunne fremlægges på bystævnet.
Bystyret foreslår, at 3. linje i § 2 slettes ”Husstande hvor alle medlemmer er pensionister betaler halvt kontingent”, idet punktet allerede indgår i §11 omkring fastsættelse af kontingent for det kommende år
(her fastsættes ”normalt” kontingent og kontingent for pensionister).
Forslaget blev vedtaget.
Der blev opfordret fra Ulrik Nielsen, at bystyret fremover er skarpe omkring offentliggørelse af indkomne forslag.

Ad 7 Eventuelt
Johnny Petersen kom med en anbefaling omkring algebehandling af tage. Algebehandling er udelukkende en kosmetisk behandling, hvorfor han frarådede algebehandling.
Nikolas var nysgerrig på, hvordan kommunen forholder sig til ting der står ude på rabatter i længere tid.
Her blev pointeret, at skraldespande kan stå op til 20 meter inde på grunde og skal være tilgængelige.
John Bilsby spurgte ind til den potentielle problematik forbundet med den forholdsvis lille tilslutning til fjernvarmeløsningen og opfordrede til at flere tilkendegav deres interesse. Ishøj Kommune forventes at
indhente bindende tilsagn til fjernvarme blandt byens borgere i indeværende år. Udrulningen planlægges påbegyndt i 2027. Bystyret følger sagen.
Helle Gammelgaard informerede om at Bylauget vil gøre en ekstra indsats i forhold til hundelorte med blandt andet klistermærker på skraldespande og ekstra fokus på opsamling.