Alle indlæg af Adam Lebech

Referat af bystyremøde 27-11-2017

Møde i Torslunde Bylaug den 27. november 2017

Mødet afholdtes hos Torben

 

Dagsorden

  1. Økonomi – fra retssag
  2. Retssag
  3. Torslundevej – projektets forløb
  4. Bystævne – dato, på valg: Torben, Wili, Adam, Ditte
  5. Nabohjælp
  6. Lokalplan
  7. Hjertestarter
  8. Juletræstænding – 3. december 2018
  9. Bystyrearbejdet generelt – forventningsafstemning
  10. Eventuelt

 

Referat

 

Ad 1. Økonomi – fra retssag

Afgørelsen førte til, at ejerne af Torslunde Bygade 23 betaler 50.000 kr. til Ishøj Kommune, som fordeler beløbet efter nærmere aftale med Torslunde Bylaug, når landmålerassistance for salg af en del af gadejordene er afklaret.

 

Ad 2. Retssag

Der var enighed om, at det var fint, der var indgået et forlig, så sagen kan afsluttes.

 

Ad 3. Torslundevej – projektets forløb

Vejen er blevet indviet. Der var stor opbakning til indvielsesarrangementet.

  • Der var et ønske om, at der var skilte med, hvem der har vigepligt ved ind- og udkørsel af byen.
  • Skiltene med ophævelse af 40 km-grænse ned mod Torslunde Bygade, Smedeengen og Ellekilde skulle fjernes, men de er ikke fjernet endnu..
  • Gang/cykelstierne mangler en klarere afmærkning af, at man ikke må køre/parkere på dem. Det er ikke nok med den kommende lidt rødlige pigment i asfalten.
  • Bumpene er meget svære at køre på for cykler – bør flades lidt mere ud.
  • Der mangler et bump ved den ene byport
  • Asfalten på Torslundemaglevej bør repareres, fordi der har kørt store entreprenørmaskiner på den
  • Sikkerheden for cyklister er dårlig flere steder, fordi biler er nødt til at køre helt ud pga. sigtbarheden

 

Ad 4. Bystævne – dato

  • Der er sat en foreløbig dato den 15. marts 2018.
  • Torben, Wili, Adam og Ditte er på valg. Adam vil gerne give plads til en ny repræsentant i bylauget. Han vil dog gerne fortsat passe hjemmesiden.

 

Ad 5. Nabohjælp

  • Der bliver opstilet 3-4 skilte med nabohjælp rundt omkring i landsbyen.

 

Ad 6. Lokalplan

  • Arbejdet med lokalplan er endnu ikke sat i gang. Ole og Wili kigger på det.

 

Ad 7. Hjertestarter

  • Vi har netop fået afslag på ansøgning om en hjertestarter igen. Den koster ca. 15.000, evt. 25.000 inkl. førstehjælpskurser. Ole og Wili undersøger muligheden for tilskud fra regionen eller andre fonde og går ellers videre med at indkøbe sammen med kommunen og menighedsrådet.

 

Ad 8. Juletræstænding 3. december kl. 16.00

  • Helle og Adam varmer æbleskiver og gløgg / varm kakao

 

Ad 9. Bystyrearbejdet generelt

  • Der var en en diskussion af, hvor meget der skal ske mellem møderne, og hvordan arbejdet fordeles mellem medlemmerne af bystyret.

 

Ad 10. Eventuelt

  • Der var en drøftelse af, hvordan vi sikrer fuld tilgængelighed ad Torslunde Bygade, hvor rabatten flere steder er spærret af bl.a. sten.
  • Det blev drøftet, at Sprøjtehusbakken bør passes bedre af kommunen. Det tages op med kommunen, at de gamle og nye byjorder + shelterpladsen skal have slået græsset.
  • Næste møde foreslås afholdt 22. januar 2018, hvis der ikke er nogen, der opponerer.
  • Beskæring af frugttræer – Helle undersøger mulige løsninger.
  • Nye tilflyttere til landsbyen. Vi undersøger, om der er huller i forhold til, hvem der er medlemmer af bylauget. Der er ca. 110 husstande i landsbyen.

 

Juletræstænding i Torslunde søndag den 3. december kl. 16

Torslundes juletræ tændes traditionen tro første søndag i advent den 3. december  kl. 16.00. Der vil være gløgg, varm kakao og æbleskiver og fællessang omkring træet med kendte julesalmer og sange. Mød op på præstegårdpladsen til denne hyggelige tradition. Arrangementet er arrangeret af Torslunde Bylaug og Torslunde menighedsråd. Inden juletræstændingen holder kirken gudstjeneste kl. 15.00, hvor Landsbyernes Spirekor vil deltage.

Juletræstænding

Referat af bystyremøde 17-08-2017

Referat af bystyremøde den 17. august 2017
Til stede: Torben, Adam, Wili, Ditte, Niels, Ole
Fraværende: Mogens, Helle
Økonomi
  • Der er udsigt til et relativt stort underskud i år som følge af underskudsbudgetteringen af arrangementerne. Vi arbejder henimod en større grad af balance i næste års arrangementer. Muligheder drøftes på næste møde.
Torslundevej
  • Status for vejprojektet – der orienteres også om det på hjemmesiden. Entreprenøren er ved at lave chikaner. Der kommer chikaner ved indgang og udgang af byen, bump og slalom-chikaner. Der var en drøftelse af, at det er vigtigt, at der laves en løsning, så det undgås, at parkerede biler blokerer gang/cykelstierne, så man vil skulle ud på vejen for at komme udenom. Der kommer rød asfalt på cykelstierne og bør laves klar markering til sikring af, at der ikke parkeres.
  • Der har været et problem med afvanding af en række indkørsler, da vand ikke må ledes ud på vejen.
  • Festivitas ifm. færdiggørelsen af Torslundevej. Kommunen vil arrangere noget. Der forsøges lagt om eftermiddagen fredag den 13. oktober – lige inden efterårsferien.
Opfølgning på møde med kommunen
  • Se separat referat af mødet
Høstfest
  • Der er ca. 30 tilmeldte til høstfesten.
Grønt forum
  • Bystyret overvejer deltagelse i arrangementet.
Lokalplan
  • Kommunen arbejder på en plan over, hvad der er bevaringsværdigt og fredet. Der arbejdes henimod, at temaet tages op til bystævnet.
Retssag
  • Retssagen er berammet til 16., 17. og 19. oktober.
Eventuelt
  • Kommunen bør slå græs bedre omkring shelterne. Det tages op på næste møde med kommunen. Det undersøges, hvad der indgår i aftalen med kommunen.
  • Kabelplus – der er store problemer med ustabilt internet og telefoni.

Husk tilmelding til høstfesten lørdag 19. august

Så er det snart sidste udkald for tilmelding til høstfesten for børn og voksne i Torslunde d. 19. august 2017 på Håberdetgård.

Vi starter kl. 16 og etablerer festen sammen. Festen begynder når vi har stillet borde og pavillon og andet op.

Der bliver tilberedt kød og fisk på grillen og øl/vand/vin kan købes.

Hvis du /I vil med skal I:

  • Melde jer til på: nibe@lejre.dk senest onsdag den 16. august
  • Medbringe tilbehør til den fælles buffet og evt. egne drikkevarer
  • Medbringe dug, bestik, tallerkner, glas…..
  • Betale 50 kr. pr. voksen (børn under 12 gratis) – betales på dagen

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Venlig hilsen Niels, Charlotte, Jens og Anne-Mette

Invitation til høstfest 19. august 2017

Hermed inviteres alle til høstfest d. 19. august 2017 på Håberdetgård.

Vi starter kl. 16 og etablerer festen sammen. Festen begynder når vi har stillet borde og pavillon og andet op.
Der bliver tilberedt kød og fisk på grillen og øl/vand/vin kan købes.

Hvis du /I vil med skal I:

  • Melde jer til på: nibe@lejre.dk senest d. 11. august
  • Medbringe tilbehør til den fælles buffet og evt. egne drikkevarer
  • Medbringe dug, bestik, tallerkner, glas…..
  • Betale 50 kr. pr. voksen (børn under 12 gratis) – betales på dagen

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Venlig hilsen Niels, Charlotte, Jens og Anne-Mette

Etablering af vandrender på Torslundevej 19-23. juni

Entreprenøren har sendt nedenstående orientering om, at de nu igangsætter etablering af vandrender på Torslundevej:

“Kære Beboer nærved beliggende til Torslundevej. I forbindelse med anlægsarbejderne på Torslundevej omdeles følgende til orientering. Vi er nået hertil i processen at den nye vandrende skal udføres i den Nordlige side, nærmere bestemt kommer dette til at ske i perioden fra mandag d.19/06 – fredag d.23/06 2017. Det vil i denne periode ikke være muligt at henstille køretøjer langs med Torslundevej, idet vi har behov for at biler kan mødes over alt på strækningen. Tillige kan nævnes at den nye vandrende er utrolig følsom de første 24timer hvor den ikke tåler berøring af nogen art. Efter 2-3uger vil den være overkørbar. Vi beklager meget de gener som anlægsarbejdet medfører, men vi skal gøre alt for at generne vil blive mindsket mest muligt – vi skal se til at i løbende vil kunne komme ind og ud af Jeres indkørsel, dog vil kortvarige afbrydelser ikke kunne undgås – tak for forståelsen!
Nb. Vi er løbende i kontakt med renovationsselskabet
Med venlig hilsen
Gorm Hansen & Søn
Morten Hansen
Formand 40138089
Gorm Hansen & Søn A/S
mha@gorm-hansen.dk”

Referat af bystyremøde 18-04-2017

Dagsorden

  1. Økonomi
  2. Opfølgning på Bystævnet
    1. Hjertestarter
    2. Nabohjælp
    3. Bustrafik
  1. Torslundevej
    1. Tidsplan
    2. Kommunikation med kommunen
    3. Event
  1. Udlejningspriser
  2. Festudvalg
    1. Grundlovsfest
    2. Høstfest
    3. Juletræ
    4. Fastelavn
  1. Egne opgaver
  2. Fremtidigt møde med kommunen
  3. Evt.

 

Referat

Til stede: Torben, Adam, Helle, Wili, Ditte, Mogens, Ole

Fraværende: Niels

Ad 1. Økonomi

Der var en drøftelse af, hvordan der kommer balance i regnskabet, så der er penge til fremtidige initiativer.

Ad 2. Opfølgning på Bystævnet

  • Der var enighed om, at bystævnet var gået godt. Thorshøjgård fungerede også godt til formålet. Der manglede en del børnefamilier, så vi kan overveje at gøre det mere attraktivt for børn. Afstanden fra Torslunde landsby viste sig også lidt at lægge en dæmper på festlighederne, hvilket blev taget til efterretning i forhold til en fremtidig placeret af eventuelt Byhus.
  1. Hjertestarter: Vi søger TrygFonden endnu en gang i september. Der kommer afklaring efter ca. 3 måneder. Vi fik ikke tilskud, da vi søgte sidste år. Wili har indsendt ansøgning.
  2. Nabohjælp: Der arrangeres en rundtur med opstilling af skilte. Det afklares, hvor mange skilte der skal sættes op. Helle er tovholder.
  3. Bustrafik: Kommunen undersøges muligheder for at lave en fælles buslinje sammen med Høje Taastrup. Der var enighed om, at det vil være en god ide, hvis man fx kan komme til Høje Taastrup Station og City 2 med jævne mellemrum. Vi tager dette emne med på næstkommende møde med kommunen.

Ad 3. Torslundevej

  1. Tidsplan: Tidsplanen holder, de skal være færdige til sommer.
  2. Kommunikation med kommunen: Torben har talt med kommunen om forløbet. Der er ikke flertal i byrådet om en ekstrabevilling til brosten på Torslundevej.
  3. Event: Det overvejes, om der skal laves en event ifm. færdiggørelsen, fx i forbindelse med høstfesten. Torben følger op på det. Vi tager dette emne med på næstkommende møde med kommunen.

Ad 4. Begge grillerne sættes til 200 kr. i udlejningspris. Ole Beckmann undersøger muligheden for at reparere kaffemaskinen, ellers købes en ny. Der er lavet en øget vejledning om, hvordan og hvor meget man betaler, og Mogens orienteres om de konkrete udlejninger.

Ad 5. Festudvalg

  1. Grundlovsfest: I år stilles der en grill op, og vi tager selv mad med.
  2. Høstfest: Der er foreslået den 19. august. Niels spørges, om han vil være tovholder. Det skal afklares, om det passer ift. Charlotte
  3. Juletræ: Udsættes til næste møde
  4. Fastelavn: Udsættes til næste møde
  • Derudover er der Halloween, som også er en populær fest i landsbyen.

Ad 6. Egne opgaver

  • Det tages op på et fremtidigt møde, hvilke opgaver hver enkelt vil påtage sig, og hvilke områder hver enkelt vil tage op. Oldermanden påpegede vigtigheden af, alle har emner/opgaver, som man går op i og er villig til at lægge kræfter i at få til at ske – også mellem møderne.

Ad 7. Fremtidigt møde med kommunen

  • Ishøj Kommune har søgt til naturforbedringer – fjernelse af beton i Lille Vejleå. Det vil koste ca. 150 mio.

 

Ad 8. Evt.

  • Stig har spurgt ind til bidrag til  arrangement med spisning på shelterpladsen ifm. initiativet “Danmark spiser sammen”. Shelterpladsen reserveres til tirsdag den 2. maj. De er velkomne til at låne telte mv. gratis. Det er reserveret.
  • Kommunen har en pulje til legepladser, og der anlægges måske en legeplads ift. det nye byggeri ved Torslundevej 79. Ole følger op på, hvad der er op og ned i sagen. Vi tager dette emne med på næstkommende møde med kommunen.
  • Man skal nu have adgang til NemID til Nets. Mogens har ikke adgang til Nets via hans udleverede kortlæser. Adam følger op på muligheden for at autorisere adgang til Mogens.
  • Der var en drøftelse aftitlen som årets landsby, hvor der i år er fokus på det digitale. Ansøgningsfrist er 18. april. Det overvejes fremadrettet, om vi skal søge.
  • Der skal laves en ny lokalplan for Torslunde. Vi tager dette emne med på næstkommende møde med kommunen og vil i øvrigt arbejde på at være på forkant med begivenhederne, så vi ikke er uforberedte,  når arbejdet med den fremtidige lokalplan for alvor går i gang.
  • Der er kommet nye tilflyttere til Torslunde – nye beboere på Solhøj og de nye byggerier på Torslundevej. Der tages kontakt til dem.