Slip lopperne løs: kom til loppemarked i Torslunde

Den 17. juni kl. 11-15 arrangerer Rikke igen det årlige loppemarked i Torslunde. Så find din indre loppe-kræmmer frem og lav en bod eller drag ud på loppejagt… og vær med til at gøre Torslunde til en endnu sjovere landsby at bo i.

I år er det planen at samle boderne i den vestlige ende af byen. Dvs. at loppemarkedsruten går fra kirken ad bygaden til Drik Portvin op til landevejen og tilbage. I kan lave boder i jeres indkørsler/forhaver på ruten; og for jer, der ikke har en indkørsel/forhave på ruten, kan I lave bod på shelterpladsen eller på den lille plads øst for kirkegården.

Skriv til Rikke på rilonoso@gmail.com, hvis du har spørgsmål.

Vel mødt til endnu en hyggelig loppedag i Torslunde.