GLEM IKKE BYLAUGET

Husk her i januar at betale den årlige opkrævning af kontingent til Torslunde Bylaug. Du modtager enten opkrævningen med posten i form af girokort eller via automatisk BetalingsService.

Hvis du modtager et girokort med opkrævningen opfordrer vi til, at du tilmelder betalingen til BetalingsService, da det er nemmere både for dig og for os i bystyret.

Hvis du ikke er medlem af Torslunde Bylaug er januar den perfekte måned at melde sig ind: for 250 kr. støtter du og din husstand bylaugets indsats for byen og fællesskabet i hele 2024. Og du får adgang til at leje bylaugets telte, grill og hoppeborg til billige penge.

GIV EN FEST I JULEGAVE

Køb billetter med julerabat til Torslundefestival 2024. Spar kr. 100 på en weekendbillet og spar kr. 75 på en dagsbillet. Giv en billet i julegave til venner og familie. Festivalen er sjovt og hyggeligt fællesskab for folk i alle aldre. Og ved at købe billet støtter du op om de mange gode, frivillige kræfter, der bidrager til et livligt lokalsamfund.

Køb billet lige nu og lige her: https://www.billetsalg.dk/…/Torslunde%20Festival…/5485

JULETRÆSTÆNDING

Torslunde Kirke og Torslunde Bylaug inviterer til juletræstænding på søndag den 3. december. Christian holder gudstjeneste kl. 15. Juletræet foran præstegården tændes kl. 16. Vi synger og danser om juletræet til vi er forpustede, hvorefter der serveres glögg, æbleskiver og varm cacao.

VÆR BEREDT PÅ ONDE ÅNDER

Fæle folk i Torslunde indkalder byens onde ånder til Halloween lørdag aften den 28. oktober .

Hvis du tør, byder den uhyggelige grillmester Jonas på en grillpølse (eller er det en afhugget finger?) i nr. 139.

Bak op om det åndrige fællesskab i Torslunde:

1. Send børne-ånderne ud på en farlig tur gennem byen.

2. Vær beredt med slik bag nedrullede gardiner.

3. Skræm livet af ånderne med heksepynt i forhaven.

Gnæk og gys fra

Chefheks Maria Schou

Husk høstfesten

Husk at melde dig selv, naboen og genboen til årets høstfest inden den 1. september:

Den 9. september – når høsten omkring Torslunde er i hus – er det tid til årets hyggelige høstfest på Håberdetgård. Vi starter kl. 16 og stiller borde og pavillon op sammen. Derefter bliver der tilberedt kød og fisk på grillen. Øl, vand og vin kan købes.

Husk:

  • Meld til på tosselunde@me.com.
  • Medbring tilbehør til den fælles buffet og evt. egne drikkevarer.
  • Medbring dug, bestik, tallerkener og glas.
  • Betal på dagen 75 kr. pr. voksen (børn under 12 år er gratis).

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Hilsen Niels, Anne-Mette, Jens og Charlotte

Høstfest i Torslunde 2023

Den 9. september – når høsten omkring Torslunde er i hus – bliver det tid til årets hyggelige høstfest på Håberdetgård.

Vi starter kl. 16 og stiller borde og pavillon op sammen. Derefter bliver der tilberedt kød og fisk på grillen.
Øl, vand og vin kan købes.

Husk:
– Meld til hos Niels på: tosselunde@me.com senest 1. september (gerne i god tid).
– Medbring tilbehør til den fælles buffet og eventuelt egne drikkevarer.
– Medbring dug, bestik, tallerkener og glas.
– Betal på dagen 75 kr. pr. voksen (børn under 12 år er gratis).

Vi håber mange vil være med til at vedligeholde traditionen.

Hilsen
Høstfestteamet Niels, Anne-Mette, Jens og Charlotte

Forening for landsbyen Torslunde og omegn