Borgermøde – Torslundevej

Kære Torslunder

2016 er året hvor vi endelig skal have gjort noget radikalt ved forholdene på Torslundevej. Det drejer sig om de trafikale forhold: Hastighedsdæmpning og cykel/gangsti, mens også afvandingen skal renoveres. Sidstnævnte betyder desværre, at al sejllads med kano på fortovet må anses for umuligt i mange år fremover:-)

I den forbindelse, indkaldes hermed til Borgermøde i Konfirmandstuen søndag den 6. marts kl 14. Snedige folk vil bemærke, at det er umiddelbart før årets Bystævne, hvorfor vi starter PRÆCIS kl 14. Til mødet vil repræsentanter for kommunen fremvise de foreløbige projektplaner og være lydhøre overfor for Jeres gode idéer.

Vel mødt – Husk at tilmelde Jer Bystævnet på forhånd.

– Torben Mandrup

Vejtestbump-e1382638418354-640x478

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.