Indkaldelse til bystævne i konfirmandstuen søndag den 6. marts 2022 kl. 13.00.
(genudsendelse af invitation, da enkelte abonnenter ikke modtog indkaldelsen)
Sorte skyer trækker op over Torslunde/Solhøj
- Energinet har bekendtgjort at Torslunde/Solhøj er udpeget som det foretrukne område for placering af et gigantisk strømtransformationsanlæg, som vil omfatte flere meget store bygninger i 7-8 etagers højde.
- Anlæggene skal transformere strømmen fra energi-ø Bornholm som led i Folketingets klimahandlingsplan. I kølvandet på transformatorstationen er vi ydermere truet af et langt større energitransformationsanlæg (Power-to-X), som er at sammenligne med et mindre atomkraftværk.
- Disse anlæg vil være en katastrofe for byen/området i form af naturtab, støj og ikke mindst faldende ejendomspriser.
- Bystyret opfordrer alle bylaugsmedlemmer til at møde op til bystævnet, hvor vi informerer om sagen. Hvis du ikke er medlem af bylauget, er det nu du skal blive det – du har brug for, at vi løfter denne sag i flok.
Agenda
Kl. 13.00: Bystævne
- Valg af dirigent
- Oldermandens beretning
- Information om Energiø Bornholm og konsekvenser for Torslunde
- Status på bystyrets arbejde
- Aflæggelse og godkendelse af regnskab
- Fastsættelse af kontingent for kommende år
- Valg i henhold til vedtægterne
- Helle, Ole, Niels og Kirsten er på valg – alle modtager genvalg
- Behandling af indkomne forslag
- Forslag skal være bystyret i hænde senest 10 dage før bystævnet
- Eventuelt
- Information om fibernet
- Information om planer for Kirkeskoven
- Nedsætning af arbejdende udvalg til etablering af ny legeplads og afvikling af byens sociale arrangementer
- Styrkelse af byen gennem medlemskab af bylauget
Kl. 14.30: Hyggelig snak
Bystyret serverer ost, pølse og rødvin.
Tilmelding
- Kun medlemmer af bylauget har adgang til bystævnet.
- Meld dig til bystævnet ved at skrive til bystyre@torslunde.dk.
- Bliv medlem af bylauget ved at skrive til: bystyre@torslunde.dk.