Til stede: Helle (referent), Ditte, Wili, Niels, Mogens og Torben
1: Økonomi
Bylauget har en opsparing på ca. 33.000.
2: Næste arrangementer
Juletræstænding samarbejde med kirken, Torben er ansvarlig.
Fastelavn ligeledes i samarbejde med kirken, Ditte er ansvarlig.
3: Retssag i forbindelse med gadejorde
Der er den 17. oktober frist for indsigelser, hvorefter sagen fremføres.
4: Møde med kommunen
- Renovation af Torslundevej skulle være påbegyndt i uge 37, men pga. etablering af regnvandsbassin (lige bag elskabet ved Torslundemaglevej ) er dette udsat. Kommunen vil undersøge mulighederne for en visuel afmærkning af gang/cykelsti.
- Byhus, Bystyret fremførte fortsat ønske om dette og bad kommunen om at indtænke muligheder i forbindelse med etablering af regnvandsbassin/skybrudssikring af Torslundevej. Der vil i den forbindelse blive lavet en bygge/arbejds-plads som efterfølgende evt. kunne danne grundlag for byhus.
- Stier, i Torslunde mellem de nye udstykninger Ellekilde, Torslundevej 79 og engen blev fremført som et ønske.
- Institutionspladser, der har været en del tale om at børn fra Ishøj landsby og Torslunde er blevet henvist til stranden. Ditte fortæller, at man udelukkende er garanteret en plads i distriktet. Der er stor opmærksomhed på dette fra institutionernes side. Bylauget stiller sig til rådighed i det omfang, det måtte gavne den videre proces. Det er en vigtig sag, da det er et emne der kan være definerende for om folk ønsker tilflytning eller ej.
- Dispensationssager, Bystyret agter at invitere til kommunen til dialog ved næste Bystævne.
5: Overvågning af referater/dagsordner
Torben overtager tjansen.
- Halloween
Ditte og Maria invitere til Haloween på schelterpladsen den 29. oktober, store og små er velkomne. Bystyret yder tilskud. Hold øje med hjemmesiden vedr. arrangementet.
- Eventuelt
a.Udlejningsting, 2 stk. gasvarmere kan nu lejes for 125,- stk. uden gas.
b. Lokalplan, Bystyret vil forsøge at være på forkant med den ny lokalplan og tilbyde kommunen et samarbejde.