Nyhedsbrev overført til den nye hjemmeside

I forbindelse med flytningen af indholdet fra Torslunde Bylaugs gamle hjemmeside til den nye på www.torslunde.dk er abonnenterne på nyhedsbrevet fra Torslunde Bylaug blevet overflyttet  til den nye hjemmeside.

På den nye hjemmeside er der to valgmuligheder for at abonnere på nyheder fra bylauget:

  • For det første er det muligt at abonnere på nye indlæg på hjemmesiden, så man får tilsendt en e-mail, hver gang der er et nyt indlæg.
  • For det andet kan man vælge alene at modtage dedikerede nyhedsbreve fra bylauget og ikke løbende mails om indlæg på hjemmesiden.

Som udgangspunkt er du som abonnent tilmeldt både indlæg og nyhedsbreve. Du kan dog  til enhver tid redigere indstillingerne i dit abonnement ved at bruge linket nederst i denne mail.

Bemærk at bystyret ofte på den gamle hjemmeside manuelt sendte et næsten tomt nyhedsbrev ud om, at der var et nyt indlæg på opslagstavlen. Ligesom på den gamle hjemmeside vil eventuelle udsendelser af indlæg fra opslagstavlen blive foretaget manuelt, så man får altså ikke alle indlæg fra opslagstavlen. Bemærk at den nye opslagstavle kan findes i menubjælken øverst til højre eller på www.torslunde.dk/opslagstavlen/

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.