Udlejningsting

I øjeblikket råder Bylauget over et par ting som kan lejes ved henvendelse til os. Priserne er besluttet af bystyremødet d. 18. juni 2012 og gælder fremadrettet:

  • En hoppeborg med tilhørende pumpe, kr. 200, opbevares hos: Charlotte og Jens på Lindegården (Håberdetgård), tlf. 23242030.
  • En stor Webergrill og en stor aflang grill, kr. 200 pr. stk., opbevares hos: Charlotte og Jens på Lindegården (Håberdetgård), tlf. 23242030
  • 2 stk. 3*9 m telte, kr. 100 pr. stk., opbevares hos: Charlotte og Jens på Lindegården (Håberdetgård), tlf. 23242030.
  • 1 stk. 5*10 m telt, kr. 100, opbevares hos: Charlotte og Jens på Lindegården (Håberdetgård), tlf. 23242030.

Udlejning foregår ved henvendelse til Torslunde Bylaug på webmaster@torslunde.dk med angivelse af dato for ønsket reservation. Lejerne skal selv kontakte de medlemmer, der opbevarer tingene, jf. listen, for at aftale afhentning og aflevering. Betaling for tingene skal ske senest to uger efter udlejningen til bylauget på kontonr. 5021-1342204 i Jyske Bank eller direkte til skatmesteren. Det angives i tekstfeltet, hvad betalingen dækker. Udlejningstingene afhentes på opbevaringsstedet efter aftale med dem, der opbevarer tingene. Tingene skal som udgangspunkt afhentes tidligst dagen før og afleveres senest dagen efter arrangementet. Der kan derfor ikke som udgangspunkt (undtagen efter særlig aftale mellem lejerne) reserveres datoer dagen før eller efter en eksisterende reservation. Udlejningstingene afleveres i samme stand, som de blev udlejet. Der anvendes ikke depositum. Lejerne hæfter ikke for eventuelle hændelige skader som følge af almindeligt brug. Eventuelle  undtagelser som følge af groft misbrug af tingene afgøres af bylauget. Bylauget har ansvaret for vedligeholdelse af effekterne. Tingene opbevares hos medlemmer af bylauget, der ønsker at stille plads til rådighed og facilitere afhentning og aflevering af tingene. Det fremgår af hjemmesiden, hvor de forskellige ting opbevares. Medlemmer af bylauget, der opbevarer tingene, får til gengæld lov til at låne dem gratis, men skal dog stadig reservere datoerne for anvendelsen.

Udlejninger/reservationer i 2019

  • Hoppeborg, pavillon og den store kaffemaskine er reserveret til Jonas Schmidt den 16-18. maj 2019
  • Hoppeborgen er reserveret til Kitt Månsson den 18-19. maj 2019 (henter direkte hos Jonas)
  • Kaffemaskine og pavillon er reserveret til Torslunde Festivalen 24-25. maj v/Birgitte Hansen
  • Alt er reserveret til grundlovsfesten 5. juni 2019
  • 5×10-teltet er reserveret til Merete Barsted den 7-9. juni 2019
  • 3×9-teltet og kaffemaskinen er reserveret til Else Melchiorsen den 8. juni 2019
  • Hoppeborgen er reserveret til Kitt Månsson d. 9. juni 2019
  • 3×9-teltet er reserveret til Thomas Brøste den 15. juni 2019
  • Hoppeborgen er reserveret til Morten Holst den 16. juni 2019
  • Hoppeborgen og 5*10 teltet er reserveret til Per Meyer Jepsen den 7. juli 2019
  • Hoppeborgen er reserveret til Kasper Jacobsen den 20. juli 2019
  • Webergrillen er reserveret til John Bilsby den 3. august 2019
  • Hoppeborgen er reserveret til Kasper Jacobsen den 10. august 2019
  • Hoppeborg og 2 stk. 3×9-telte er reserveret til Christine Skovgaard den 7. september 2019
  • Alt er reserveret til høstfest 24. august 2019

En tanke om “Udlejningsting”

  1. Sendte nedenstående besked 27/4 til webmaster mail, men har intet hørt

    Hej,
    Torslunde Festival vil som de forgangne år gerne leje flg. til 24. – 25. Maj 2019:

    Stor kaffemaskine
    3 x 3 opklappelig pavillon

    Birgitte
    Torslunde Festival

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Forening for landsbyen Torslunde og omegn