TA’ MED TIL TORSLUNDE FESTIVAL 2023

DANMARKS MINDSTE OG HYGGELIGSTE FESTIVAL

Fredag den 2. og lørdag den 3. juni.

Musikprogrammet byder på noget for enhver smag: Birthe Kjær / Anders Blichfeldt / Wafande / Outlandish / Dissing Las & Cross / Die Herren / Kings Of Rock / Gabriel Jacobsen / Blues Kings / Orkan.

Køb billet lige nu og lige her på: www.torslunde-festival.com.

Billetterne koster kr. 425 for fredag, kr. 475 for lørdag og kr. 650 for begge dage.

Hyg dig, drik en øl med naboen og bak op omkring dit lokalsamfund – Torslunde er skøn, fordi vi får en masse ting til at ske sammen.

Grundlovefest 2023

Tag med til årets vigtigste dag i Torslunde-fællesskabet: grundlovsfesten.

Arrangørgruppen er i fuld gang med at planlægge, og disker op med alle de kendte klassikere: det legendariske lotteri, fiskeboden (som er shinet op), hønseskidning, dåsekast, lykkehjul, hotdogs, ponyridning, fadøl, borgmesterens tale, og ikke mindst den hyggelige fællesspisning med Kogekonerne ved roret.

Festpladsen på Håberdetgård åbner den 5. juni kl. 14.00 og ca. kl. 17.30 spiser vi sammen.

Deltagelse koster kr. 100 pr. person over 10 år.

Vi mangler gode hænder til at få det hele til at ske:

  • Opsætning af telte søndag 4/6 kl. 14. 
  • Opsætning af festpladsen mandag 5/6 kl. 10.
  • En tjans i forsyningsboden eller børneboderne.
  • Oprydning tirsdag 6/6 fra kl. 17 (vi bestiller noget mad og spiser sammen).

Meld jer til ved at skrive til: aluffe@gmail.com

Husk: medbring eget service.

Vel mødt.

Hilsen Grundlovsfestudvalget: Ditte, Anette og Maria