DN-årsmøde og fokus på strandparken

DN Vallensbæk-Ishøj holder årsmøde tirsdag den 5. oktober. I forbindelse med årsmødet vil landskabsarkitekt Laura Freyberg og naturfaglig medarbejder Rune Byrnak-Storm fra Strandparkens sekretariat fortælle om arbejdet med naturpleje og drift i Strandparken. Her vil man kunne høre, hvad der gøres for at tilgodese padder, orkideer og fugle. Desuden vil de fortælle om, hvilke metoder der anvendes til naturpleje og hvordan invasive arter bekæmpes. De vil undervejs vise små filmklip fra arbejdet i Strandparken. Der vil blive mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Mødet om plejearbejdet i Strandparken begynder kl. 19. 

Derefter er den mere formelle del af

Årsmødet fra kl. 20 med årsberetning og valg til bestyrelsen, hvortil der er ledige pladser for medlemmer af DN.

Der er offentlig adgang til hele mødet. Kun DN’s medlemmer i Vallensbæk og Ishøj kommuner har stemmeret ved årsmødet.

Bedste hilsener fra Johnny P. Torslunde Bygade 24. (pt. formand for lokalafdelingen indtil på tirsdag d. 5. okt.)

Bystævne 2021

Efter halvandet års pause på grund af corona blev der den 26. september holdt bystævne igen i Torslunde Bylaug. Torben Mandrup takkede af som oldermand og blev takket for sin indsats i bystyret siden 2007 og som oldermand siden 2012. Kirsten Nymann blev valgt som ny oldermand på mødet. Referatet af bystævnet 2021 kan læses her.

Afgående oldermand Torben Mandrup aflagde beretning
Charlotte La Cour styrede slagets gang som dirigent

Referat af Bystyremøde 18-08-2021

Deltagere: Wili, Ole, David og Torben

  • Thorsbro – Porten til Byernes vand
    Bystyret blev informeret af Steen Skovhus fra Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening. Det er i øjeblikket et pilotprojekt i gang, med henblik på at kortlægge mulighederne for at videreføre de gamle museumsbygninger på vandværket under arbejdstitlen ” Thorsbro – Porten til Byernes vand”. Museet skal være en selvstændig juridisk enhed, men vil gerne funderes i lokalsamfundet. Derfor er det oplæagt at Torslunde Bylaug får plads i en kommende arbejdsgruppe omkring projektet. Det kan på sigt blive et rigtig godt samlingspunkt for nogle af Bylaugets aktiviteter. Det nye Bystyre arbejder videre med projektet efter Bystævnet.
  • Økonomi
    Økonomien er usædvanlig sund. Kontingenterne er tikket ind som vanligt, mens vi nærmest ikke har brugt på det seneste år. Regnskabet er klar til Bystævne.
  • Bystævne
    • Beretning
      Den fremsendes til gennemsyn før Bystævnet – Som vanligt.
    • Mad
      Vi laver det anderledes i år. Ole undersøger omkring smørrebrød og slikposer. Vi inviterer til kl 13 (en time før Bystævne) og lokker med smørrebrød og hoppeborg til børnene.
    • Øl/Vand
      Nikolas medbringer
    • Vin
      Torben medbringer
    • Opstillinger/Afgange:
      • Torben genopstiller ikke som Oldermand – Bystyret har kandidat (Kirsten Nymann)
      • Nikolas genopstiller ikke som Bymand – Bystyret har kandidat (Bjarke Brændgaard)
      • Wili er på valg og overvejer i skrivende stund sin stilling
      • David genopstiller ikke som Skatmester – Bystyret har ingen kandidat (desværre)
      • I forhold til valgperioder forslås det er springe et år over, således at Bystyrets medlemmer igen vælges skævt af hinanden.
  • Lokalplan
    • Holdning i forhold til høringssvar
      • Ole og Wili vil udarbejde et oplæg til et fælles høringssvar. Det vil herefter skulle godkendes – pr mail – af Bystyret. Der var ikke umiddelbart konsensus omkring vores holdning, men forslaget behandles efter princippet om almindeligt stemmeflertal.
  • Byporte
    Maling/vedlighold er konverteret til et beskæftigelsprojekt, som kommunen tager hånd om.
  • Gadejord – Status
    De nye skel er tinglyst og der således ikke noget juridisk til hinder for, at forliget fra Landsretten kan effektueres rent fysisk. I uge 36 vil der være eftersyn af skelpæle og etablering af fuld adgang til åen. Når dette er sket, vil sagen fra vores side betragtes som afsluttet.
  • Affaldscontainere (Stig)
    I forbindelse med nye affaldsordning med sortering i 10 fraktioner, appellerer Lille Solhøjvej til, at der skabes fælles containere til nogle af fraktionerne. Det skal undersøges om en lignende ordning kunne bruges i down town Torslunde.
  • Torslundevej – Trafiktælling
    Der køres alt for stærkt mellem byportene på Torslundevej. Der er appelleret til kommunens vejsektion om at finde en løsning på problemet.
  • Eventuelt

Torben Mandrup (Oldermand lidt endnu!)

Kom til Bystævne – Din by har brug for dig!

Efter halvandet år med restriktioner som følge af Covid, er vi endelig i stand til at holde et udskudt Bystævne i Bylauget. Vi vil gerne se så mange som muligt, da vi har brug for at få genstartet Bylaugets arbejde for byen. Vi skal have ny Oldermand, Skatmester og andre poster besat, og vi håber på at nye kræfter er klar til at træde til. Både for at forny arbejdet, men også for at føre de gode traditioner videre.

Bystævnet afholdes den 26. september i Konfirmandstuen. Vi starter kl 13 med smørrebrød, øl, vand og glas hvidvin til de trængende. Hoppeborgen vil være slået op (hvis vejret tillader det), så børnene i byen også kan blive en del af arrangementet. Der uddeles slikposer til børnene.

Kl 14 går vi i gang med det officielle Bystævne hvor dagsorden er efter vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Oldermandens beretning – Evt. andre beretninger fra udvalg
  3. Aflæggelse og godkendelse af regnskab
  4. Fastsættelse af kontingent for kommende år
  5. Valg i henhold til vedtægterne (Se §3)
  6. Behandling af indkomne forslag (se §12)
  7. Eventuelt

Af hensyn til indkøb ser vi MEGET gerne at I tilmelder Jer på forhånd. Det sker ved at skrive til Oldermanden på torben@mandrupsoftware.dk

Lad ordet spredes så vi igen kan samles om Bylauget i Torslunde😊