Shelter-arbejdsdag på lørdag den 31. maj

Nanna sætter sidebeklædning på
Vi skal videre med vores shelters

På lørdag skal vi videre med vores shelters. Der skal bygges brændeskur, der skal hentes brænde i skoven, og vi skal bygge noget sjovt af de tilstedeværende rester. Så medbring noget grej og se frem til en hyggelig dag.

Derudover skal vi gøre status på økonomien og finde ud af hvad der ellers skal købes.

Vi mødes kl 10.

Giv gerne lyd til Henrik på mobil 26171031 hvis du kommer.

 

Torslunde-børnenes bæredygtige landsbyhave

Der afholdes stiftende årsmøde i den nye forening: Torslunde-børnenes bæredygtige landsbyhave Onsdag d. 11. Juni 2014, kl. 19.00 – 20.00 Torslundevej 123, hos Christian og Helle Ranzau.

Skriftlig tilmelding sendes til på helleranzau@hotmail.com, hvorefter hun fremsender foreningens vedtægter til gennemlæsning. Alle er velkomne! Og selvfølgelig er der kage.

Læs indkaldelsen her: Indkaldelse til årsmøde.

landsbyhave

 

Torslunde-børnenes bæredygtige landsbyhave

LandsbyhaveHermed indkaldelse til:
Stiftende årsmøde for vores nye forening:
Torslunde-børnenes bæredygtige landsbyhave

Onsdag d. 11. Juni 2014, kl. 19.00 – 20.00

Torslundevej 123, hos Christian og Helle Ranzau

Skriftlig tilmelding på helleranzau@hotmail.com, hvorefter jeg fremsender foreningens vedtægter til gennemlæsning.

Dagsorden:
1: Godkendelse af dagsorden
2: Valg af dirigent
3: Gennemgang af visioner og koncept
4: Godkendelse af foreningens vedtægter
5: Fastsættelse af kontingent. Visionsgruppen foreslår 100 kr. årligt
6: Valg af bestyrelse
7: Valg af revisor. Forslag modtages gerne
8: Forslag fra medlemmer og fremmødte. Disse skal være bestyrelsen i hænde skriftligt og senest 1 uge før generalforsamlingen.
9: Eventuelt.

Overvej gerne om du vil deltage i bestyrelsesarbejdet. Vi har intentioner om minimal traditionel mødeaktivitet og papirnusseri og vi skruer max op for de konstruktive kreative processer og hyggen.

Alle er velkomne! Og selvfølgelig er der kage 🙂

Vi ses
Mvh. Visionsgruppen  

Torslunde Bygade 17 – Informationsmøde

Kære Torslunder

På vegne af flere borgere i Torslunde, indbyder jeg hermed til informationsmøde angående sagen på Torslunde Bygade 17.

Mødet afholdes onsdag den 21/5 kl. 20:00 i konfirmandstuen.

I vil blive informeret omkring forløbet indtil nu og for de forskellige konsekvenser sagen kan have for os. En håndfuld borgere agter at klage videre i systemet og det vil vi gerne have Jeres mening om, samt opbakning til. Hvis du er interesseret i at møde op,  bedes du skrive det som kommentar på dette indlæg, så vi har en lille pejling på hvor mange vi bliver.

Såfremt du ikke er i stand til komme til mødet, men alligevel vil bakke op om klagen, kan du kontakte Torben Mandrup enten på telefon 228 228 00 eller torben@mandrupsoftware.dk for yderligere information.

Venlig Hilsen

Torben Mandrup

Gadejorde – Retsmøde

Kære Torslunder

Jeg kan informere om, at der er blevet forsøgt at indgå forlig i sagen mellem Bylauget/Kommunen og Torslunde Bygade 23. Da parterne er MEGET langt fra hinanden har advokatorne vurderet, at der ikke er nogen anden udvej end en egentlig retssag, for at fastslå ejerforholdet til jorden mellem Torslunde Bygade 21 og Torslunde Bygade 23, samt en bid af jorden på Torslunde Bygade 23.

Der er berammet to retsmøder henholdsvis  19. og 26. september i år.

– Torben Mandrup (Oldermand)

Torslundevej

Kære Torslunder

Jeg kan informere om at Ishøj Byråd i går aftes afsatte 150.000,- til et forprojekt omkring videre renovering af Torslundevej. Det indbefatter blandt andet fortov, cykelsti og vandafledning igennem hele byen (1200 meter). Vi har allerede forsøgt at bide os fast i processen for at få maksimalt indflydelse.

Du kan læse om det i dagsorden her: Dagsorden

Mvh

Torben Mandrup (Oldermand)