Mini Skt Hans + shelterbyggeriet fortsætter

1a34127r

På søndag fortsætter shelterbyggeriet.

Vi mødes kl 13 på boldbanen. Dem der har lyst færdiggør de tre manglende sider, og forhåbentligt kommer det sidste tag også på. Derudover skal der laves en lille heks som vi kan brænde af.

Minibålet tændes kl 16.30. Når gløderne er klar sådan cirka kl 18 griller vi.

Medbring selv mad og drikke. 

Skriv gerne herunder hvis du kommer, eller giv lyd til Henrik på 26171031

Fotos fra shelterbygningen

Vores sheltere bliver til

Kære alle, i denne weekend var vi mange samlet på boldbanen for at opføre vores nye sheltere. Det var super hyggeligt på trods af omskifteligt vejr og tak til alle der var med – både som fagfolk og forsyningstropper. Vi blev ikke helt færdige, men forventer at kunne færdiggøre projektet i den nærmeste fremtid.

I anledning af bygning havde Anine opstillet et kamera, der fangede tilblivelsen af de tre sheltere hvert tiende minut. Billederne er blevet sat sammen til en lille film:

http://youtu.be/STcO9p13H3Q

 

 

Så er det byggetid! Nu på lørdag+søndag

Shelter construction

Vi har tømmer. Vi har grej. Vi har proviant. Vi er klar!

Shelterbyg nu den 15. og 16. juni. Du er også velkommen. Med eller uden familie. Der er 3 shelters der skal samles, så alle hjælpere er velkomne. Det bliver hyggeligt. Og der er mad og drikke begge dage.

Vi mødes lørdag kl 09.00 på boldbanen og bliver ved længe. Søndag kl 10.00.
Hvis du ikke kan være der fra starten så kom når du kan.

Har du spørgsmål, eller vil bare gerne dele din begejstring så send en besked eller ring til Henrik på 26171031.

Bom på Torslundemaglevej

Her følger kommunens svar på hvorfor bommen mellem Sydvej og Torslundemaglevej er flyttet sydpå:

Ishøj Kommune modtog  i efteråret 2012 en ansøgning fra Vestegnens Off-Road Cykel Forening om en ændring af tilkørselsforholdene til regnvandsvandbassinet nord for Torslunde.

De grønne arealer omkring regnvandsbassinet anvendes af cykelklubben til kørsel med mountainbikes under navnet Høje-Taastrup Bike Park. Arealerne ejes af Høje Taastrup Kommune.

Cykelklubben foreslog, at den eksisterende bom flyttes mod syd, således at brugere kan køre direkte ind fra Sydvej, dermed undgår brugerne at køre en omvej igennem Torslunde.

Ansøgningen blev behandlet på Teknik- og Bygningsudvalget  den 18. oktober 2012, hvor udvalget besluttede at flytte den eksisterende bom cirka 100 meter mod syd. Dette besluttes under den forudsætning at Høje-Taastrup Kommune overtager vintertjenesten nord for bommen.

Venlig hilsen

Leif Kronblad
Vejingeniør

MVH Torben Mandrup (Oldermand)

Fotos fra grundlovsfesten

Grundlovsfesten 2013 var igen i år en stor succes med rigtig stor tilslutning og strålende solskin. Se fotos fra dagen nedenfor.

Sankt Hans fest i Torslunde-Ishøj Idrætsforening

Søndag den 23. juni 2013

v/ klubhuset på Torbens Vænge 10 i Ishøj Landsby

Program:

18.00

Grillen er tændt – medbring selv hvad I vil grille/spise

ca. 21.00

Båltale ved årets modtager af Foreningsprisen, tidligere formand for TIIF og Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening m.v., Jens Hansen Ishøj Landsby

ca. 21.15

Bålet tændes

ca. 23.00

Pladsen lukker

Under arrangementet sælges drikkevarer mv. samt lotteri med gode præmier.

Alle er velkomne

Støtteforeningen

Bliv medlem og støt ungdomsarbejdet – se www.TIIF.dk

Torslunde-Ishøj Idrætsforening