Tømmer til shelters ankommet!

3,5 ton lærk og fyr til de tre shelters er nu pakket ind i presenning og ligger klar på boldbanen
3,5 ton lærk og fyr til de tre shelters er nu pakket ind i presenning og ligger klar på boldbanen

Så kom materialerne. Godt nok i rigelig god tid, så jeg har været forbi og pakke tømmeret ind i presenning. Nu mangler der kun nogle småting til tagene, så er vi klar til shelter-bygge-weekend den 15. og 16. juni.

Jeg havde dog for lidt presenning med, så der mangler et lille stykke. Er der én af jer der har et stykke presenning og kan tage forbi og ligge det på? Derudover så er jeg ikke vildt rutineret i at fastgøre presenninger, så vil en der har prøvet det før lige smutte forbi og sikre at presenningerne bliver hvor de er. Tak 🙂

/Henrik

Diverse punkter fra vejsektionen

Kære Borgere

Vi har fået svar på kommunen angående forskellige ting. Dette her var vores spørgsmål:

  • Torslundevej er igen MEGET dårlig efter vinteren mellem byportene. Det synes som om hullerne bliver større og større for hvert år og vil rigtig gerne bidrage til en mere varig løsning. Vi er klar over at den forkromede løsning med nye kloaker, fortove, ny asfalt og palmetræer ikke lige er indenfor rækkevidde, men mindre kan også gøre det. Er det en idé at tage det op på et møde med Ole og Ole?
  • Pedersborgvej er ligeledes hullet som Torslundemaglevej var det tidligere – Kan vi tiltuske os nogle lapper der?
  • Nogle i byen har fået den geniale idé at male byportene (svenskrøde) for at give en bedre markering af indkørslen til byen. Bystyret synes det er god idé og vil gerne selv udføre det, men mangler selvfølgelig en godkendelse af projektet fra Jer.
  • Beboere på Lille Solhøjvej har klaget over manglende/dårlig snerydning på Solhøjvej til fare for de få skolebørn derude. Jeg er blevet bedt om at udrede hvorvidt der foreligger en nedprioritering af vejen

…og dette er svarene fra kommunen:

  • Driftsleder Henrik Hedegård oplyser at hullerne på begge veje er blevet lappet.
  • Vi ønsker ikke at byportene bliver malet røde. Vi ønsker at fastholde det samme udtryk som i Tranegilde.
  • Snerydningen på Solhøjvej er taget til efterretning.

På Bylaugets vegne

Torben Mandrup (Oldermand)

Husk at tilmelde dig grundlovsfesten

HUSK AT TILMELDE DIG

Husk grundlovsfesten den 5. juni!

Tilmeldingsfrist til kogekonernes lækre menu er på mandag den 27. maj.

Og vi kunne rigtig godt bruge nogle hjælpere på dagen – enten til at komme om formiddagen og stille lidt op, til at bage en kage eller til at passe en bod i løbet af eftermiddagen

Tilmelding til både spisning og hjælp hos Maria, Torslundevej 109 – sc@htg.dk eller 30227913

På gensyn!

Veteranbilløb har start ved Thorsbro Vandværk

Igen i år danner Thorsbro Vandværk rammen om Dansk Veteranbilklubs årlige billøb. Kom og oplev de flotte gamle køretøjer i de smukke omgivelser ved vandværket, hvor bøgen netop er sprunget ud. Bilerne stilles op 2. pinsedag kl. 9 og starten for mere end 30 flotte gamle veteranbiler går kl. 10.

Der vil denne dag være mulighed for at se inden for på værket og høre om Værkets historie gennem mere end 100 år og dets betydning for Torslunde-Ishøj Kommune. Se og høre de gamle B&W motorer fra 1932 køre og opleve lidt af stemningen og motorstøjen fra dengang, Værket var i drift.

image001 image003